Læs dagbog

Kære dagbog. Jeg er efterhånden blev klar over at jeg er en lille smule manisk. Men det er ok. Jeg kan nogenlunde styre det. Det kan være rigtig svært at skelne; hvornår er man bare GLAD (=rask) og hvornår er man MANISK (=syg). Men jeg læste en artikel hvor der var en person der skrev denne kommentar, et slags tip til hvordan man kunne afsløre en evt. mani:

"Kan jeg læse i en bog i en halv time og virkelig nyde processen uden tankerne flyver i tusinde retninger, så er det glæde og ikke mani".

Da gik det op for mig, at jeg er en lille smule manisk... for jeg kan nemlig lige præcis IKKE læse noget som helst der kræver fordybelse, fordi mine tanker skøjter rundt i alle retninger og gør mig ude af stand til at fordybe mig. Men det er ok. For guderne skal vide at det er FANTASTISK at mærke denne glæde og energi strømme gennem kroppen. Efter måneder og atter måneder med depression.
Som artiklens forfatter kalder sin artikel:

"Mani - en gudernes gave".
...og jeg tilføjer: "-lad os få det bedste ud af polernes rasen".

På denne søndag, min maniske søndag, har jeg lavet følgende:
-Stort set glemt at spise
-Støvsuget i hele huset
-Vasket tøj
-Ryddet op overalt
-Downloadet broderi-mønstre og printet hele balladen ud
-Været henne og handle
-Gået tur med hunden
-Flyttet rundt på en hel del ting rundt om i huset
-Været i bad
-Oprettet en hel masse salgsannoncer på Trendsales
-Kommet til at købe en bluse derinde (ups) - men trods alt KUN 1!!
-Lavet aftaler med ex'erne om indhegning af haven
-Bestilt armbånd ved datter
-Syet pude færdig

Hmm ja det var hvad jeg lige pt. kunne huske om dagens aktiviteter. Udover disse har jeg også snakket en hel masse i telefon, samt haft gode samtaler med min datter og bror.

Hvornår skal man gøre noget? Hvor længe er det okay at bare VÆRE i sin mani, nyde den, lade sig flyde med af strømmen? Ja så længe man ikke bliver psykotisk, får paranoia eller hører og ser ting der ikke eksisterer, eller er til fare for sig selv eller andre, ja så kan man vel egentlig godt bare nyde det? Så længe FORNUFTEN stadig regerer, så er det vel okay? Det er så lige spørgsmålet om man selv er i stand til at vurdere hvad der er FORNUFTIGT og hvad der ikke er...hehe. Men heldigvis har jeg min snusfornuftige bremseklods: Min datter. Hun har selvfølgelig opdaget at hendes mor vist er lidt manisk, og holder et vagtsomt øje med mig. Det kan jeg kun være glad for, og det er jeg også.

I morgen skal jeg ind til byen. Jeg skal på kommunen og aflevere nogle vælgererklæringer, ind til Panduro Hobby og lure lidt på karton og så skal jeg en tur på afdelingen og besøge mine nye venner deroppe. Men dagen starter først med besøg af min vvs-mand, som vil komme og installere en ny vandhane i køkkenet. Glæder mig til at slippe af med det irriterende drypperi!!