Læs dagbog

Lidt ned igen

En side i dagbogen "Jeg vil ha det bedste ud af det"
Skrevet af lone1966 15. maj 2012 08:52

Synes ellers jeg var begyndt at komme lidt op igen med humøret, men nu er jeg igen tilbage i den der ked-af-det-heds-følelse. Aner ikke hvorfor. Den sidder dybt inde og giver mig ondt i maven. Tænker på dem der ikke længere er her, og savner dem.

Nå men igår fik jeg da gjort rent, hvilket var tiltrængt. Det holdt godt nok hårdt, for jeg har været så utrolig energiforladt i den senere tid.
I aftes fik jeg besøg af en veninde, det var hyggeligt.

I dag skal jeg på sygehuset og have taget blodprøver. Skal have tjekket om jeg får nok Lamictal eller om jeg skal øges i det.
Håber jeg kan få taget mig sammen til at komme afsted. Synes det er svært at tage mig sammen til noget som helst.