Læs dagbog

Jeg stod op kl 8 i morges og modte op til jobsamtalen fuld af optimisme og veltilpashed.

En time senere gik jeg derfra med en tung folelse i brystet.

Der var bl.a. en test hvor jeg skulle maskinskrive et haandskrevet brev. Jeg sad og stirrede paa det ene ord og kunne ikke se hvad der stod. Det var ikki tilladt at sporge om hjaelp.
Jeg endte med at skrive "initiative" selv om det tydeligvis ikki var det der stod.
Jeg blev ikke faerdig med testen til tiden.

Det gik daarligt med at svare paa de sporgsmaal der var. Der blev bl.a. spurgt um hvis nu der var en professor der skulle ud paa en konference, hvad ville jeg saa give ham inden han tog af sted. Jeg sagde t jeg ville forberede hans konferencepeppirer og rejsepappirer, men fik at vide at det rigtige svar var at jeg skulle give ham en rejseplan.
Tilsidst blev jeg spurgt om hvad jeg skulle gore hvis jeg blev bedt om at booke en billet og sende noget ind til en deadline. Jeg sagde at jeg ville booke biletten forst. Men det kunne jeg ikke, fik jeg at vide. Saa vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige. Hvad skal man ogsaa sige til saadan et sporgsmaal? jeg fik ikki at vide hvad det "rigtige" svar var.

Jeg kom hjem kl. ca halv et. da jeg kom hjem saa jeg at min kaereste havde taget opvasken og der kom jeg til at graede. Jeg vil saa gerne goere mig nyttig, men han goer bare husarbejdet for mig. Jeg havde taenkt at det skulle staa og vente til jeg kom hjem, jeg ville jo vaere hjemme allerede ved middagstid og ikke have meget at lave om eftermiddagen.

Men jeg er da ret sikker paa at jeg ikke faar jobbet.
Saa er det tilbage til at ligge i sengen om dagen og leve af min kaerestes penge.