Læs dagbog

Tjaah. Vægten går nedad. Ikke for hurtigt, men heller ikke så langsomt at jeg mister motivationen. Hvis ikke jeg kan se resultatet af det jeg gør rimelig hurtigt, mister jeg motivationen. Det er træls, men det er nu sådan det er. Jeg prøver at holde mig inden for kalorierne. Det går ikke altid, men så er der jo det smarte at man så kan gå en ekstra tur og skære lidt af det for meget man spiste. Jeg har en kalorieramme på under hvad jeg skal bruge på en dag, selvfølgelig, og ofte får jeg faktisk slet ikke spist så meget. Jeg er vant til, at min dagskost består af rigtig mange tomme kalorier, så det er lige pludselig meget at skulle spise så meget mættende mad. Pyh. Jeg er skide stolt af mig selv. På de to uger jeg har været i gang, har jeg tabt mig 1,8 kg, også selvom jeg i starten havde svært ved at undgå overspisningerne. Mit blodsukker er meget mere stabilt i løbet af dagen, og derved kan jeg faktisk undgå at kaste en masse usundt i hovedet. Det gør mig glad.
I morgen holder min mor fødselsdag, en dag jeg gruer lidt for. Det er lidt svært at sige til mig selv at det er OKAY en gang imellem. Det er okay at spise boller, kage og hvad der ellers hører til, når jeg kan holde en god kost ud over det.

Til måltiderne har jeg ret stor trang til at veje alt hvad jeg indtager. Også uden for måltiderne for den sags skyld. Jeg kan ikke lide at bruge ca tal. Jeg sætter det altid højere da jeg hellere vil indtage mindre end jeg tror end omvendt.
Jeg føler mig i kontrol når jeg kan se vægten gå nedad og undgå de store overspisninger. Det er en rar følelse endelig at kunne kontrollere noget som ikke er gået i vasken efter et par dage.

På tirsdag skal jeg til opfølgningsmøde på kommunen sammen med min kontaktperson, min mor, har der har bostedet og min sagsbehandler. Jeg tænker at det egentlig går meget godt. Ferien her har været nogle af de mest fantastiske dage længe. Roen har ramt mig, jeg har fået nået nogle gode ting og så det med at min vægt for en gangs skyld går nedad.