Læs dagbog

Hey.
Jeg er ikke god til smalltalk, så jeg går lige på:-)
Altså, glæd dig over at du har det godt. Det er det vigtigste. Jeg forstår udmærket dit ønske om at kunne tale med dine nærmeste, netop fordi de er de nærmeste. Nogle har problemer med at høre om psykisk sygdom; berøringsangst, nogle tænker: så tag dig dog sammen men de tør ikke sige det højt, måske er de bekymrede og tør ikke nærme sig dine problemer (sådan er mine forældre, og min mor synes folk bare skal tage sig sammen). Jeg taler ikke med dem om min sygdom, fordi jeg ikke ønsker at blive konfronteret med deres mangelfuldhed ifht at tale om tingene... selvom jeg ville ønske jeg kunne. Efter mange års banken på deres dør, er jeg nået til den erkendelse, at jeg bare skal passe på mig selv og holde op med at hige efter deres forståelse og åbenhed. Jeg har ikke brug for deres kritik og tavshed. Den gør mig ikke godt. Ærgerligt og skuffende, for det kunne have været så godt hvis det kunne have ladet sig gøre. Men så glæder jeg mig over at kunne tale med andre om tingene. Og så kan jeg tale med de nærmeste om noget andet, hunde, børn, andre oplevelser... andre ting der betyder noget i livet. Du har det godt og det er det vigtigste, og godt du har nogle gode behandlere.
:-)Cosey

Skrevet af Cosey, 19. april 2014 09:46