Læs dagbog

I dag har stået i afslapningens tegn. Min mand har været ude og opleve en masse og hygget sig og for en gangs skyld trængte han bare til at have ro om sig. Så vi har set et par film og nusset rundt herhjemme. Det har været ok. Jeg er bare forfærdelig træt og havde rigtig rigtig svært ved at koncentrere mig om at se film.

Jeg har det ikke godt i dag heller. Jeg føler mig rastløs og urolig. Jeg har prøvet at lave lidt forskellige ting for at holde rastløsheden væk, både med større og mindre succes til følge. Jeg har ikke rigtig haft nogen lyst til at lave noget, andet end bare at lave et eller andet for at se om jeg kunne få noget ro på mig. Havde bare ikke lyst til at tage ud så det skulle være noget herhjemme.

jeg er ked af det indvendig. Jeg prøver at holde det væk. At grine lidt. Om ikke andet for at min mand får en god dag med mig. Det kan jeg da lige klare ser det ud til. Han siger i hvert fald han har hygget sig. Det er da rart.

Jeg er ved at trappe ud af Mirtazapin fordi jeg tager på af det og så har psykiateren sagt jeg skulle trappe ud. Jeg tager sidste pille i aften. Er jeg lidt nervøs for da jeg allerede har fået en dårligere nattesøvn ved at trappe ned i Mirtazapin. Men hvis det går helt galt må jeg hive fat i lægen på torsdag så han kan finde et andet middel, evt. de truxal som psyk. skadestue gav mig med hjem i mandags.
Jeg er ufatteligt ked af at have taget på. Jeg er i forvejen så ked af min krop og jeg føler mig bare mere og mere ulækker... :-(

Jeg føler det er håbløst det hele. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme af med den her forfærdelige tristhed, vrede og manglende livsglæde.. Jeg synes jeg prøver de ting jeg får at vide, men folk siger jo det tager tid. Jeg føler bare ikke der sker noget. Jeg har opgivet at tro på det ændrer sig, men jeg håber jo. Og jeg kæmper... Mere end mange nok tror og kan se.