Læs dagbog

Jeg har bare den største lyst til at tude i dag, men jeg kan ikke. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det så psykisk dårligt i dag. Tankerne kværner og jeg er bare så forfærdelig trist og langt nede. Har stor trang til at skade mig selv, men har kunne holde mig fra at gøre det indtil videre.

Jeg fik med stor anstrengelse slæbt mig ud at handle. Jeg skulle også have været til motion hvilket jeg havde virkelig svært ved at overskue. Jeg skrev til fys at jeg havde det rigtig rigtig skidt i dag men nok havde maske på - så var hun ligesom forberedt på at selvom jeg så ok ud så har jeg det helt af h til. Så blev det så hverken bedre eller værre end at jeg får voldsomme mavesmerter oveni. Så kunne jeg bare slet ikke overskue at skulle ud i bilen og afsted og ind og dyrke motion. Jeg kastede mig ned under dynen med noget smertestillende i håb om snart at få det bedre og så fik jeg spurgt om vi kunne flytte det til torsdag i stedet og det var ok. Pyha.

Jeg ligger i sengen endnu. Har ikke lyst til noget. Er træt af det hele og ville ønske jeg kunne sove dagen væk, men det kan jeg ikke desværre. Middagsluren var ikke engang en succes. Min mand er heldigvis rigtig sød og forstående i dag og lader mig få fred, men jeg prøvede også at forberede ham på det inden han kom hjem fra arbejde. Synes det er frygteligt han skal have sådan en kone som mig, han fortjener så meget mere! Jeg synes han har været sej i dag. Han er taget afsted på arbejde og kommet gennem dagen selvom han har sovet elendigt og havde det helt forfærdeligt med at skulle afsted og så kommer han hjem til mig, som er stille og frygtelig trist når han allermest har brug for lidt ping pong og at jeg hygger om ham. Jeg har dog sørget for at købe en af hans yndlingskager og noget nem mad at varme i tilfælde af jeg endte i sengen. Han skulle have lidt godt alligevel.

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde eller slutte for tankerne kører bare derudaf. Jeg ved bare at jeg har det skideelendigt, at jeg føler alt er ligegyldigt, der er ikke noget der rigtig giver mig nogen glæde og jeg ser heller ikke noget lys for fremtiden. Oveni det slås jeg med mega meget skyldfølelse. Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen og hvad jeg skal gøre andet end at "dope" mine tanker og følelser så godt som muligt og smide et "happy face" på når der er behov.
Da jeg skar mig i lørdags skar jeg ordet "hate" på min arm. Det hentyder til at jeg hader mig selv. Jeg er vred på mig selv - ikke så meget i dag dog, der er jeg mere trist - men nogle dage er vreden bare voldsom, som i lørdags hvor jeg skar.