Læs dagbog

Sidder nu på fjerde uge og holder ferie. Er blevet eskalerende manisk, som ferien er gået sin fang. Hverdagen er åbenbart nemmere at leve i. Ikke så meget at forholde sig til, ikke så mange at skulle stille tilfreds, ikke så mange spørgsmål, ikke så man "skaaaat, hvor er...." "MOAAAR ". Og det er en ond cirkel for mig, jo mere press, der kommer jo mere energi får jeg, jo kortere bliver min lunte, jo tidligere står jeg op, der er ikke mange solopgange jeg har misset, og selvom de er flotte ville min overenergibostede krop have bedre af ro og hvile. Men cirklen kører videre med 180 km i timen, jo mere lyst får jeg nemlig til at der hele tiden skal ske noget, jo mere social og snaksagelig bliver jeg, jo flere penge bruger jeg på at købe lækkert mad og lækre ting til at forkæle mig selv og andre med, jo mere alkohol drikker jeg og jo mindre kan alle de venner det besøger os og min dejlige familie følge trop med mig, OG BUM, som en fusion af energier, der sprænger brænder jeg ud og dratter om på sofaen efter at have rendt i hælende på mig selv hele dagen, så ligger jeg der tappet for energi kl.20.
Hvad er forskellen, så fra sidste år jeg var manisk. ( man skal jo altid se positivt på tingene)
Jeg er blevet bedre til at mærke at jeg kærer op, men kan ikke finde slukknappen, men prøver.

Jeg bager mig ud ag energien, går ture, cykler og prøver at være mindfull, og mediterer. Alt det gør, at atombomber ikke eksplodere overfor mine børn og kun sjældent overfor min mand de sidste tre uger....

Jeg prøver og prøvet og prøver, og prøvet ALT for meget. Ved nedturen følger, men ved ikke hvordan jeg slipper, håber bare ikke den rammer så hårdt og længe denne gang😒

Jeg min mand, mine omgivelser er ved at acceptere tingenes tilstand og min manglende evne til selv at gøre mere ved det, end det jeg allerede gør.

Jeg får medicin og min psykiater, siger han hurtigt kan få banket mig ned igen. Jeg skal derhen næste uge. Betryggende.

Jeg har en dag tilbage af mine sidste fire ugers krævende ferie. Datteren holder endnu 14 dages ferie med sin far. Ingen "mor" hele tiden og mit store behov, for at være der for hende hele tiden, kan tilsidesættes. Så lægger vi feriealkoholen på hylden og spiser igen sundere, så skal manden igen på arbejde, der bliver RO derhjemme, som kan hjælpe mig med at finde roen, og min arbejdsprøvning på 12 timer om ugen kan lige så stille fortsætte. Forhåbentligt er det scenariet for de næste uger af mit liv.