Læs dagbog

Overset???

En side i dagbogen "Mit liv"
Skrevet af ravnen35 11. marts 2010 22:19

Ja nu er den gal igen, i søndags var jeg til barnedåb ved min storebror, ham og mig har et godt forhold og vi hjælper hinanden alt det vi kan. Vi har det godt sammen især efter han har fået sin nye kone hun er helt kanon til ham. Vi sidder i kirken og da han skal døbes bliver dem der skal stå fader bedt om at komme op og der finder jeg så ud af at mine to søstere og hendes to brødere skal stå fader det eneste der ikke er blevet spurgt er så lige mig ALDRIG før har jeg følt mig så lidt værd, nej nej ham skal vi sgu ikke spørge han er jo fucked up i sit hovede nej ham kan vi ikke bruge..ja det kunne de ligeså godt sige, det var og er sådan det føles.
Men var det nu noget der skulle laves eller skulle de have hjælp til at rydde op at så ved de sgu godt hvem de skal ringe efter, jeg er sgu en af dem der ser drengen mest, men det er slut helt slut jeg gider fadme ikke være til grin mig skal de´ikke træde på det er der nok andre der gør.

Jeg går og tænker lidt over hvad jeg skal få tiden til at gå med det jeg har lavet indtil nu slutter vist snart, jeg har lidt svært ved tanken om at skulle gå hjemme hverdag det tror jeg ikke jeg kan finde ud af.

Hvis gud findes så gi mig et normalt liv.....

Kommentarer fra andre brugere

Kære ravnen

Det her lyder måske lidt gammel kone agtig eller for kliché, men det er ment på den bedste mulige måde.

Du beder om et normalt liv? Først skal du gøre op med dig selv hvad du mener med et normalt liv?

Alle kommer igennem perioder af livet hvor det bare er så træls at man ønsker et "normalt" liv. Men vi kan ikke ændre på de vilkår vi har haft, men dem vi får. Jeg kan ikke ændre min absurte (LANGT fra normale) opvækst, men jeg kan tage den med mig og bruge den indsigt og forståelse for det "unormale" til at få et mere rigt liv.

Ja bla bla bla, kan godt høre hvordan det lyder, men det handler om at vende det hele på hovedet engang i mellem. I stedet for at blive opslugt af det man ikke har. Men lyder til du tænker over det en del, så mon ikke du finder en vej også?

Mht til barnedåben, så forstår jeg dig så udemærket. Jeg ville selv sidde og føle mig lidt "hey-hvad-skete-der-lige-der" Men hvis du har det så godt med din bror, er det så ikke en idé at sidde og snakke med ham om det? Det er da ærgerligt at kaste det på gulvet for det. Måske har en gjort det fordi han troede det ville skåne dig? At du ville føle det var for megt ansvar. Jeg ved det ikke, men synes det kunne være godt hvis du kunne tale med ham om det?!

Med det sagt så kender jeg også den med at man skal væk fra folk der bare svigter en lille smule inden de svigter en BIG time.

Håber du finder ud af det. Forstår godt du er ked af det, ville jeg også være.

Skrevet af Diddah, 12. marts 2010 09:35