Læs dagbog

Føler mig stadig ensom!!!!!!!! Er blandt mennesker - det ik det - men jeg er alene. Jeg kan ik accepterer det - jeg vil ik accepterer det. Men jeg kan intet gøre - lige nu i hvert fald. Prøver at skubbe denne grimme følelse af ensomhed og en angst der sidder i hver fiber i kroppen - væk!! Gør alt for ik at svælge i selvmedlidenhed (det ku jeg sagtens finde på. Men det gør jeg ikke.). Prøver virkelig bare at være her nu - lige nu - ik igår - ik for en uge siden - eller om en uge. KUN NU! Men den der elendige følelse sniger sig ind hele tiden og gør så forbandet ondt! Som en sten der har plantet sig lige midt i maven og er i flammer der breder sig helt ud til spidsen af fingrene og tæerne. Det er svært!