Læs dagbog

Så er han droppet. Efter at været blevet overtalt. Ikke kun af jer deppere, men min mor og mine veninder. Jeg havde nu bare sådan håbet at jeg ikke ville få mere ondt i maven bagefter. Men det har jeg sku. Helt ekstremt.
Jeg ringede til ham og sagde at jeg var nød til at stoppe det, det eneste han sagde var at han stadig var rundt på gulvet efter han dagen i forvejen var blevet overfaldet. Det er der jo ingen der har fortalt mig.. Han sad oven i købet ved en computer, kunne have sms’et mig derfra!! Det gør han ikke engang. Så jeg er både gal over at han mig ingenting fortæller og skuffet over at han ikke vil vide hvorfor jeg har sluttet det. Nu skriver han så på sin facebook profil: ”good things never last forever” og ”jeg går bare rundt i min egen verden og ved ikke hvordan jeg skal begære mig.”
HVORFOR KONTAKTER HAN MIG IKKE? Jeg ved det, jeg ved det… Det nytter ikke noget at sidde og vente på at han gør det.. Men jeg gør det alligevel.
Og ærligt talt. Så har jeg allermest bare lyst til at blive væk fra skole de næste par dage, ligge i min seng og have ondt af mig selv.

Jeg ville så gerne kunne græde, men det kan jeg ikke. Jeg ved ikke hvorfor. For jeg er ked af det. Og jeg kan mærke at tårerne er der…

Jeg kan ikke sove så jeg bruger atter natten på at ligge fladt på min ryg, have ondt af mig selv og stirre op i loftet.

Xoxo
Heartbroken She.