Læs dagbog
Bliver det nogensinde det samme igen..?
En side i dagbogen "Min dagbog"
Skrevet af thomas12 21. oktober 2016 20:13
Tænker mange tanker for tiden.
Der sker så meget og alligevel så lidt.
I hovedet er der konstant uro.
En fiksering af tunge tanker og fastlåsthed.
Tiden rinder og alligevel ikke.
Livet ebber langsomt ud og fortiden banker før eller siden på døren. Nutiden passerer og fremtiden er er usikker.
Selv om livet vender tilbage, hvordan skal det så blive normalt?
Måske har man brændt og smeltet depressionens sort og mørke ring i skæbnens lava. Men hvordan vender tilbage en normal hverdag, når nu man har levet i mørket i så mange år? Tiden og mulighederne som forsvandt. Ungdommen og voksendommen. Nok kan man farve sit hår mørkt igen , de hvide hår forsvinder, mon de mørke minder kan vaskes hvide? Tiden det forsvandt. Livet som svandt. Dagene som er fortabte og forsvundet i kalenderbogens datonumre.
I snart 20 år med depressionens syle, 13 år på depnet.dk og mere end et halvt liv i dens kløer.
Dagene som er forsvundet dukker ikke op igen, men man kan vælge at leve, at kæmpe og fortsætte og skabe nye dage.
Hvis det er et liv på 40 år , vil virke voldsomt med 20 års depression.
Men hvis det er 80 år, så udgør mærket en mindre del.
Det bedste man kan gøre er at forlænge livet med håb og tro på en bedre tilværelse.
Depressionen er en del i livet, men hele livet behøver ikke at være en depression.