Læs dagbog

Samfundet har et jerngreb om dig

En side i dagbogen "dagbog"
Skrevet af vindpustet 6. februar 2012 10:00

Samfundet har et jerngreb om deres borgere. Man er tvunget til at gå på arbejde - om man har lyst eller ej - går man ikke på arbejde, så får man ingen penge, og har man ingen penge, så kan man ikke betale sin husleje og mad, og så går man under.

Så kan man selvfølgelig vælge at gå på a-kasse, men det får jo en ende på et tidspunkt, og så starter problemerne forfra.

Så er der socialhjælp, og det er jo heller ikke lykken...jo, man får da mad på bordet og et hjem stillet til rådighed, men risikoen for at få en stor depression er til stede på grund af vilkårene.

Så er der dem, der har fået førtidspension eller fleksjob. De er lidt bedre stillet.

Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at samfundet ikke er indrettet således, at hver borger yder det, de kan for samfundet. Det kan ikke være rigtigt, at man skal tvinges til at knokle og være konstant dødtræt og intet overskud har til noget som helst andet end sit job.

Jeg sidder her igen på job, og jeg er så træt, at jeg ikke kan hænge sammen. Jeg føler mig som en robot, som bliver tvunget til at gøre alt for meget, som jeg i virkeligheden ikke kan. Jeg har ikke noget imod at arbejde, men jeg har altså rigtig svært ved at at klare et fuldtidsjob, og jeg føler helt seriøst, at meget at min livsglæde forsvinder ved, at jeg ikke kan gå en tur ind i byen bare en gang i løbet af ugen i dagtimerne eller gå en tur i parken og høre fuglene synge. Synes, at det her liv er et liv i fængsel.

Det kan ikke være rigtigt, at den ene halvdel af befolkningen knokler r.... ud af bukserne, mens den anden halvdel af befolkningen lever af overførselsindkomst.

Det hele skulle fordeles mere, så hver borger kunne yde det, de kan, for samfundet.

Jeg er virkelig træt af det hele lige nu.

Kommentarer fra andre brugere

Jeg synes ikke, du skal tro, livet er en dans på roser, bare fordi man får førtidspension. Og mht fleksjob, så tror jeg også, der er rigtig mange, der synes, det er hårdt at arbejde.

Jeg kan godt forstå, det kan være hårdt at arbejde, men du ved jo ikke, hvordan andre har det. Bare at sige, at andre grupper har det bedre, det er lidt for nemt, synes jeg.

vh jhn

Skrevet af JHN, 6. februar 2012 10:19

Jeg havde et meget hårdt og slidende arbejde i over 35 år og nu er jeg slidt op på krop og sjæl, min tid er kommet til førtidspension.
Jeg ydet og kan ikke mere på arbejdsmarkedet, ville gerne have et job, men kan ikke magte det.. Der er altid en grund til at folk kommer på overførselsindkomst..

Skrevet af depjons, 6. februar 2012 10:29

Jeg forstår dig så godt. Jeg magter heller ikke at arbejde, har de sidste 3 år slæbt mig afsted, de dage jeg kunne. har sagt nej til al aktivitet i fritiden er det et liv?? nej det syns jg ikke. Nu er jeg blevet fyret pga for mange sygedage og venter på hvad der så skal ske med mig.
Jeg tror bestemt ikke at "vindpustet" mener i på flexjob og førtidspension har det nemt. hun skriver at i er lidt bedre stillet. og det er jo rigtigt. I får da ldt penge ind hver mdr selvom det nok ikke er mange.
Jeg har også arbjdet i 40 år og synes jeg er slidt op.
Hvorffor skal det være så svært at få hjælp

Skrevet af hassel, 6. februar 2012 10:50

Hej JHN OG Depjons.

For lige at undgå misforståelser - så er det IKKE et angreb på førtidspensionister og flexjobbere. Jeg ved godt, at der er en grund til, at folk får førtidspension og flexjob, og jeg ved også godt, at disse mennesker ikke har det som en dans på roser, men i er i det mindste fritaget fra at arbejde på fuld tid.

Det jeg mener, er, at hver borger skal yde det, som de kan. Det behøver ikke at være et fuldtidsjob. Det kan være f.eks. at passe familiens børn, hvis man magter det, elller frivillig i en eller anden forening, eller slå græsset for naboen, vaske trapper etc.

Jeg kan godt forstå, at mange ikke magter et fuldtidsjob, og det magter jeg heller ikke selv, men jeg bliver nødt til det og føler mig som i et jerngreb.

Jeg håber, at det er lidt mere klart nu, hvad jeg mener.

Skrevet af vindpustet, 6. februar 2012 11:02

Ja desværre. Jeg har en veninde der de sidste 10 har slæbt igennem med depressioner og fysiske skader. Lige inden hun blev 60 fik hun bevilliget flexjob. Men reelt har hun ingen mulighedder for at få et sådan job. Det betyder så at når hun bliver 60½ så lukker kassen = kontant hjælp. Det mystiske er at man ikke har indstillet hende til pension i stedet. Det havde været på sin plads. Men næhhe nej ...selvom hun reelt ingen arbejdsevne har tilbage. Så i virkelighedden er den bevilling af flex job intet værd. Kun en stakket frist. :-( Og hun er velikke den eneste der får den behandling ... Jeg græmses...

Skrevet af Anonym, 6. februar 2012 11:35

Synes det er et rigtig godt oplæg og emne at tage op :-)

Jeg synes også vores samfund er skruet helt forkert sammen. Det hele køre i ring, så at få enderne til at nå sammen.

Vi har generelt ikke ret meget "frihed". Småbørn kommer i inst deres første leveår, derefter skole, for så at tage en udd. Kun for at få et job, som vedkommende så skal arbejde med i ca 40-45 år. Som gammel er man slidt og træt, de færreste kan nyde deres alderdom pga skavanker!

Nu er jeg nok grov, men jeg mener vi alle i samfundet kan yde noget. Det kan være små ting, som betyder meget for samfundet. Dem som er handicappet(fx ambulteret benene)kan sagtnes lave kontorarbejde/siddende arbejde! Generelt kan de fleste holde til at bringe post eller aviser ud.
Jeg synes ikke, vi skal være "sarte", når man skal finde et job.

Efter min mening har al for mange levet af overførselsesindkomster...

Skrevet af Smølfine, 6. februar 2012 11:57

Jeg må indrømme, at jeg er ret uenig med dig. Jo, samfundet kræver noget af os, og ja, det kan være rigtig hårdt. Det med at folk skal yde, hvad de kan... Jeg tror ikke på det. At yde efter evne og nyde efter behov... Jeg frygter, at mange pludselig får meget små evner og meget store behov. Det tror jeg allerede, man ser i det store antal, der lever på overførselsindkomster (og ikke et ondt ord til de fleste af dem, der har fået førtidspension mm. Rigtig mange har fortjent det, men der er også en hel del, der mest af alt er blevet parkeret der. Desværre er der også folk, der kunne arbejde, der er denne gruppe).

Hvordan kan du forbedre din situation? Kan du gøre noget, så dit liv bliver mere tilfredsstillende? Skifte job måske? Det er rigtig hårdt at sige, men det nytter ikke at have ondt af sig selv. I det omfang, du kan, må du ændre på dine vilkår. Ingen andre gør det for dig.
Knus herfra

Skrevet af studerende21, 6. februar 2012 12:34

Vindpustet

Jeg er lidt forvirret. For 1½ uge siden skrev du, at det der hver dag skal laves tager ca. 3 timer, og resten af tiden kan du gøre, hvad du vil.

Skrevet af Hasselmus, 6. februar 2012 13:01

Du har fuldstændig ret. Men jeg kan godt fortælle dig hvorfor det hænger sammen som det gør. Solidaritet er blevet nærmest et skændsord. Ikke engang venstrefløjen tør sige det højt.

Jeg havde det på et tidspunkt ligesom dig. Knoklede afsted hver dag, og følte aldrig at jeg f.eks. havde tid til at opleve foråret.

En dag besluttede jeg at drosle ned. Arbejde på deltid (delvist tvunget af omstændighederne om singlemor). Det var fint nok, men også psykisk hårdt, da jeg var tvunget til at omgås mange mennesker, og det stressede ret meget. Derudover blev jeg sat til at undervise i ting som jeg ikke var uddannet til. Dårlig ledelse oven i hatten, og så knækkede filmen.

I dag er jeg så på overførselsindkomst. Og der er åbenbart ikke arbejde at få selvom man har en lang uddannelse. Så er det jo man spørger sig selv om ikke arbejdet kunne fordeles lidt mere ligeligt så dem der gik på arbejde undgik at gå ned med stress og dem der var ledige undgik social eksklusion. Men den diskussion er politikerne desværre ikke nået til endnu.
Ærgerligt.

Skrevet af mlp10, 6. februar 2012 16:27

Samfundet er dig og mig. Vil vi have indflydelse på vore egne liv, må vi engagere os politisk på en eller anden måde. Vi kan ikke bare give "de andre" skylden.
Og det kan vi heller ikke når det gælder forholdet til familien og kæresten, forholdet til sit arbejde, forholdet til sine venner osv. Det er aldrig kun "de anders" skyld.

Sådan er det bare.

Skrevet af kvinde1955, 7. februar 2012 21:37

Hej alle.

Tak for kommentarer.
I går prøvede jeg at logge på, men det lykkedes ikke, og det har jo nok betydet, at jeg skulle lade være med at skrive yderligere kommentarer til mit indlæg. Jeg havde også problemer med at logge på nu, men det lykkedes med lidt ihærdighed. Så måske er det ikke meningen, at jeg skal skrive flere kommentarer, men nu gør jeg det alligevel.

Til studerende og kvinde:
Hvor i mit indlæg har jeg skrevet, at det er de andres skyld? Jeg prøver at forklare, at der efter min mening er noget i vejen med samfundsmodellen, og nu bliver det drejet til, at jeg har ondt af mig selv, og at jeg synes, at det er de andres skyld??? Er det selvmedlidenhed, i mener?

Jeg har ikke så meget mere at tilføje. Jeg kan se, at mit indlæg for nogles vedkommende slet ikke er blevet læst og opfattet, som det skulle opfattes. Men heldigvis er der nogle iblandt jer, som har opfattet det, som det skulles.

Jeg havde faktisk troet, at dette indlæg ville indgyde mere sympati hos depnetterne, da denne gruppe på på depnet jo i høj grad er berørt på en negativ måde af den måde, som samfundet er skruet sammen på.

Jeg synes, at jeg får det mærkbart dårligere af at få kommentarer, om at jeg synes, at det er synd for mig, at jeg opfører mig som en teenager, samt andre sårende kommentarer om mit privatliv, som jeg har skrevet en del om.

Jeg ved egentlig efterhånden ikke, hvad jeg laver på dette site. Det er faktisk kun nogle få brugere, som holder gejsten oppe hos mig, og som jeg føler, jeg kan føre en konstruktiv dialog med. Jeg får det direkte dårligt af alle de intriger, kampe samt spydige bemærkninger i mine dagbøger. Hvis man i forvejen er en sårbar sjæl, så går man da helt ned af at være her. I den virkelige verden kan man heldigvis sortere personer fra, som man ikke føler, er gode for en.
Chatten gider jeg heller ikke at komme på mere. Der sidder ofte de samme ballademagere, hver gang jeg logger på.

Synes, at det er trist, at et site som dette, som netop har som formål at støtte deprimerede, nærmest har modsattte effekt - nemlig at overfuse folk.

Skrevet af vindpustet, 8. februar 2012 09:54

hm dem på førtidpension er bedre stillet???den vil jeg godt have savr på..

Skrevet af Anonym, 8. februar 2012 17:10

Udskriv