Læs dagbog

De dårlige dage

En side i dagbogen "min verden"
Skrevet af witchy 8. april 2010 12:34

De fleste dage er stadig gode. Og så ind imellem, så er jeg helt tilbage igen.

Helt tilbage i det sorte hul, hvor intet giver mening og smerten tager over.

Lysten til livet er væk på de dage. Eller også er frygten for at synke permanent ned, så fremherskende, at jeg tænker, at døden MÅ være et bedre alternativ end det. For alle parter.

Men jeg vågner lykkeligvis op igen. Opdager, at jeg ikke er syg på den måde længere. Men tag endelig ikke fejl, witchy. Det ligger og lurer under overfladen.

Jeg ved helt præcist, hvad der udløser det. Og det er ren kliché. Stress. Stress i form af følelsesmæssige usikkerheder.

Hvordan ser fremtiden ud med kæresten? Hvordan klarer jeg mig igennem dette økonomiske dødvande, jeg står i?

Det er ikke stress i den arbejdsmæssige forstand. Utroligt nok. Jeg kan sagtens løbe stærkt og klarer mig helt fint i diverse ellers noget udsatte funktioner. Igen, jeg må gentage det, utroligt nok. Og jeg trives med arbejdet. Ingen tvivl.

Så det er, når de negative tanker tager over. Den følelsesmæssige stress, den der tangerer depressionen.

Jeg bryder det negative mønster på de dårlige dage ved atkivt at tænke positivt. Få søvn nok. Sige nej til aktiviteter, når jeg har det skidt. Og jeg er blevet god til at rose mig selv. Give mig selv anerkendelse, når dette er fortjent - eller jeg bare trænger til det.

Janteloven tjener ikke den depressive på nogen positiv måde.

Så ud med den :-)

Kommentarer fra andre brugere

Hej witchy

Så ret du har! I alt det, du skriver. Også det du skriver til mig. Og ja, vi ER sgu gode, når vi gang på gang kravler op igen. Både mht vægten og med alt det andet - stressen, som du beskriver fx. Godt at du kan rose dig selv.

Jeg håber for dig, at tingene falder i hak mht kæreste og økonomi!

Kram til dig og Stumpen!

Skrevet af JHN, 8. april 2010 14:21

Janteloven er hvis ikke til meget gavn for os nej. Kender du den positive jantelov?

1. Du skal vide at du er noget.
2. Du skal vide at du er lige så meget som os.
3. Du skal vide at du er klogere end os.
4. Du skal vide at du er bedre end os.
5. Du skal vide at du ved mere end os.
6. Du skal vide at du er mere end os.
7. Du skal vide at du dur til noget.
8. Du skal le ad os.
9. Du skal vide at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal vide at du kan lære os noget

;) Husk på den. ;) Knus og kram

Skrevet af Diddah, 9. april 2010 08:32