Læs dagbog

Først idag fik jeg besked. Jeg fik desværre ikke jobbet.

Ok, jeg er enormt ked af ikke at have fået det. Frustreret over ikke at have løst min økonomiske situation. Hvordan skal det hele hænge sammen.

Men hør lige her Witchy: Du var blandt de sidste tre i en 5 runder lang ansættelsesproces (siden starten af februar og til idag). Du var blandt de sidste tre pga dit engagement og din personlighed (sådan var forklaringen her til morgen). De to andre kandidater havde ret præcist de faglige kvalifikationer, der skulle til. Det havde du ikke. Du havde alle de andre ting, der sendte dig igennem til trods for dette.

Det er faktisk ret flot.

Selvros er faktisk berettiget i denne situation.

Og jo selvfølgelig er jeg vildt frustreret. Men på en måde var det en personlig sejr. For fanden! Sidste år hang jeg stadig fast i sølet med en svær depression. Og se mig nu :-)

Uaaaaaaaaaahhhhhhhhhhh...... jeg er sgu da ked af det alligevel.

Blev nødt til lige at pjække lidt og løbe en tur (hvad skete der lige der????) bare for at få frustrationen lidt under kontrol. Havde dog stadig bare lyst til at skrige al min vrede ud, der ude midt i ingenting.

Det var iøvrigt første løbetur efter at sneen er begyndt at trække sig tilbage.

Selvom økonomien halter gevaldigt kan jeg underligt nok ikke lade være med også at være lidt glad. Jeg har overlevet så langt. Og reagerer konstruktivt istedet for at blive syg.

Har nu sat betaling af studielån i bero i en periode. Det skulle give en lille smule ro. Måske kan jeg stadig nå at bearbejde min nuværende arbejdsgiver. Vil i hvert fald prøve.

Giver ikke op. Elsker faktisk mit nuværende job. Måske var afslaget idag ikke kun dårligt. Hvis bare jeg kan humpe mig igennem denne svære tid, indtil krisen er overstået, og de løsner lidt på pengepungen igen.

Jeg kan ikke andet end at være taknemmelig for, at mine problemer hovedsageligt er materielle / økonomiske. Ved godt, hvordan det er at hænge fast i den frygtelige suppe af sygdom.