Spørgsmål indsendt
25. februar 2010
Jeg har været ramt af depression siden 1999, i fleksjob siden 2004 og sygemeldt siden januar 2010 (efter et år i Helvede).
Tilsyneladende gav mit antidepressiv mig en slags mani oven i depressionen, hvilket gav en alt for interessant sindstilstand og alt for mange konflikter. Det var en lettelse at melde mig helt syg.
Efterhånden fik jeg det bedre (ændret medicinering) og nåede frem til, at jeg nok ville forsøge at genoptage arbejdet d. 1.3., måske lidt forsigtigt. Men så ville jeg sælge en af mine dyreunger, en skildpadde. Køberen afviste den imidlertid fordi: - den havde for brede vækstzoner, den var fed, den havde for svage muskler.
Det første kunne jeg godt se, den er ikke kommet i dvale om vinteren, hvilket måske ville have hjulpet. Resten anede jeg vitterligt ikke. Men nu føler jeg mig skyldig i vanrøgt - en forbrydelse, der ikke findes tilgivelse for. Så siden den melding har jeg balanceret på kanten af at gøre som Judas Iskariot! For det er sådan, jeg føler mig. Jeg har forskertset retten til at eksistere. Lige nu overlever jeg bogstavelig talt på Oxazepam, men det får jo hurtigt en ende. Og jeg starter givet ikke på mandag. I Judas' tilfælde måtte djævlene tage sjælen ud gennem side på ham, det skulle ikke være nødvendigt i mit tilfælde. (Og jeg er ikke engang religiøs.)
Hvad pokker gør jeg?
Judas
Svaret blev lagt på DepNet
1. marts 2010
Kære Judas
Opdræt af landskildpadder er slet ikke nemt, ved jeg af erfaring. Og selvom man passer meget på, kommer de hurtigt til at vokse lidt for hurtigt. Det er nu mest et æstetisk problem, som jeg er sikker på, at skildpadden ikke selv mærker det fjerneste til. Det er helt ude af proportion, at du føler dig så skyldig over skildpaddens måske lidt for velnærede tilstand.
Jeg indrømmer gerne, at jeg har det samme problem med mine egne skildpadder. Du kan f.eks. læse om skildpaddehold på hjemmesiden www.marginata.dk. Nu lever skildpadder jo rigtig længe og du har mange år til at rette op på skjoldet.
Dine urimelige tanker om at være skyldig, skal ses i lyset af, at du formentlig er depressiv for tiden og jeg er enig i din vurdering af, at du ikke bør påbegynde arbejde i den tilstand.
Jeg vil foreslå, at du snarest tager kontakt til din psykiater for at få den stemningsstabiliserende behandling optimeret. Når du får det bedre, vil de se helt anderledes på det.
Venlig hilsen
Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, ph.d.