Spørgsmål indsendt
2. marts 2010
Hej,
Jeg har er en ung dreng fra midten af 1992.
Jeg har i det sidste halvårstid været på anti-depressiv medicin, været henvist til psykiater og ungdomspsykiatrisk afdeling i Kolding sygehus, privat psykiater på Fyn, været til psykolog (Som blev betalt af mine forældre), hvor kun sidstnævnte samt medicin har haft en virkning på mit helbred.
Jeg startede i 2008 på mit ungdomsuddannelse, HTX, da mine interesser, hvad angår fag osv. er der. Men efter jeg blev ramt af en depression i slutningen af året, blev jeg nød til at melde ud og starte forfra i 2009.
I mellem forløbet var så mit "behandlings-år", som beskrevet først i indlægget.
I 2009 startede jeg på min ungdomsuddannelse igen, hvilket gik godt helt op til jul. Her i starten af 2010 og frem til nu er det kun gået ned at bakke og det ser nu ud til at jeg bliver nød til at stoppe på min ungdomsuddannelse - igen.
Min tid hos psykologen har ikke hjulpet mig nærmere på svaret på mit problem, hvorfor jeg stadig går rundt i uvished hvad det angår.
Af en eller anden grund, har det hele hobet sig op igen, og jeg begynder igen at få det så dårligt og komme så langt ned som jeg har været før.
Mit største bekymring pt. er mit uddannelses sted. De er selvfølgelig klar over mit forløb med sygedom, og min depression.
Da jeg startede igen i 2009 gik der under en måned, hvor jeg blev hevet ud af klassen (2 gange på samme dag), fordi jeg havde for meget fravær. (Havde været syg 1 gang på baggrund af depression, og 3-4 dage pga indlæggelse på hospital på grund af hvad vi troede var blindtarmsbetændelse). Mit fravær på skolen har nok fra starten ligget over de 10 % (Som i følge skolen er "Smerte grænsen").
Et af mine problemer på skolen er delvist mig selv delvis de andre elever. Samarbejde har jeg som sådan ikke noget imod, men jeg har en uhyggelig tendens til altid at ende op med dem, der ikke yder noget, hvorfor jeg påtager mig rollen og laver det hele selv. Jeg ved det er forkert, men det er et af mine største problemer, for jeg har ikke lyst til at deres lave arbejdsindsats skal gå udover min.
Dette informerede jeg læreren om i pågældende fag og der blev intet gjort.
Nu sker det så igen, dog i Dansk, hvor vi har studievejlederen som lærer. Her er vores projekt at lave en reklame og skrive en 20-25 siders rapport om den, hvor vi i en gruppe af 5 skal skrive og lave det.
Vi har haft ca. 5-6 moduler på skolen (1 modul er 1½ time), hvor min gruppe ikke har præsteret andet end at snakke om, hvor vi skal tage vores billede til reklamen, hvordan den skal tages, og hvordan den skal se ud. Vi startede med dette i starten af året (2010) og vi har først få taget billedet her i vinterferien som sluttede for lidt over en uge siden.
Da jeg har grafiske evner, valgte jeg at lave reklamen i ferien også. De kunne godt lide den, men synes billedet af dem ikke var så godt og spurgte om jeg ikke ville udskifte det, hvilket jeg gjorde, fordi jeg godt forstod dem og fordi de skulle være tilfredse. Jeg havde altså intet imod noget kritik; tog det til mig og lavede det om i pågældende time.
Mit problem er dog, at de 3 personer der bad mig om at lave reklamen om, valgte at bruge selv samme time på, at sidde og se videoer på nettet, til trods for at en fjerde partner i gruppen sagde, at de skulle komme i gang.
Der er ligeledes mange flere tilfælde på skolen, hvor lign. ting er hændt..
Vi har haft kontakt til studievejlederen på skolen (Som også er min dansk-lærer) hvad angår mine problemer med de andre elever.
Hendes indtryk af klassen er dog, at det er en stræber klasse og deres niveau generelt er meget højt, og at jeg var kommet i gruppe med nogle af de bedste i klassen. Derfor mente hun ikke, at det kunne passe, at jeg påtog mig alt ansvaret. Ligeledes pointerede hun, at jeg jo ikke har været med i 1/4 af timerne og derfor reelt set ikke havde noget at sige, da jeg ikke kunne vide, hvad der var blevet lavet og hvad der ikke var blevet lavet.
Siden vi startede i starten af 2010 på dette projekt, er det eneste vi har fået fremstillet den plakat jeg har lavet, og den ret så omfangsrige rapport skal afleveres her i midten af marts.
Vi har desuden talt om, at jeg ikke følte at skolen støttede op om mig, da jeg har mine psykiske problemer, og derfor har noget fravær. Hendes modsvar var dog, at de havde givet mig en lang tråd hvad angår netop fravær.
Hvad jeg ikke forstår og bliver irriteret over er, at jeg som generelt får over middel karakterer i skolen, laver det der skal laves og er en af dem som klarer sig godt, bliver stemplet med det samme, fordi jeg har fravær pga depression. De andre, som godt nok er på skolen, og bruger 8 moduler på at se videoer bliver ikke stemplet, fordi de ER på skolen, hvilket jeg simpelthen ikke forstår.
Jeg kan ikke uddybe alt her og nu, men på baggrund af de seneste hændelser har jeg ikke lyst til at møde op på skolen mere, netop fordi jeg har det dårligt og får det mere dårligt af at være der (selvom jeg "bare" skal være tilstede.)
Jeg er bange for, at jeg bliver nød til at melde mig ud af skolen igen - simpelthen fordi jeg slet ikke føler mig tilpas der mere, og at jeg en paranoid forstilling og følelse af, at lærerene bare er efter mig. (Eks. blev jo trukket ud af klassen to gange samme dag, af samme årsag.)
Hvis jeg melder mig ud ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Mit største problem er, at jeg skal til at have SU, hvilket jeg har brug for, men ikke får det, hvis jeg melder mig ud af skolen.
Jeg er virkelig fortvivlet og ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.
Svaret blev lagt på DepNet
3. marts 2010
Kære brevkassebruger
Ja det er et kendt fænomen, når du ikke får stillet krav, sagt fra og sat grænser, bliver du overbelastet og står alene med opgaverne. Det er overkommeligt at skrive 4 sider (hver) men hvis du skal skrive alle 20 sider, er det klart at du bliver overbelastet. Hvis du siger ja til ting, du reelt ikke er enige i, giver det negative følelser i efterforløbet og de er svære at regulere.
I din beskrivelse kan du godt række ud efter hjælp, men du rækker den forkerte vej, for det skal først og fremmest være dine kammerater du stiller krav til. Læreren kommer i en loyalitetskonflikt og vælger at lade kritikken gå tilbage til dig selv. Det er noget du vil opleve tit i livet og de fleste lærer så at skifte strategi. Så langt er din reaktion helt sund, bare du er indstillet på at man lærer af fejltagelser.
Samtidig beskriver du at du er meget sårbar og let kommer til at føle uretfærdighed, men også det kommer med tiden. Det er vigtigt at du bliver mere robust og godt kan tåle, når der sker uretfærdige ting, men ikke skal finde dig i hvad som helst.
Jeg tror skolen godt forstår dig, det er svært at holde ud, når man er deprimeret, men det er nødvendigt at være tilstede hvis man vil følge med og få et godt resultat. Jeg tror ikke du skal se det som at du bliver stemplet fordi du har depression, men at de, som en respekt overfor dig, simpelthen stiller de samme krav til dig, som hvis du var helt rask.
Mit råd til dig er ikke at give op, ikke at lade depressionen bestemme om du skal gennemføre din skole og din uddannelse. Du kan sagtens beslutte dig for at ændre strategi, være tilstede på skolen og lave kun din del af projekterne og bede de andre om at lave deres. Det er rigtigt flot at du får så gode karakterer, selvom du har en sårbar periode. Du skal også huske, at depression lettere giver irritation og vrede overfor ting, som når man er robust slet ikke får lov at påvirke funktion og beslutninger.
Din bedste interesse er at holde ud, blive i dit uddannelsesforløb og lære af det både fagligt men også i forholdet til andre mennesker. Det kan også hjælpe at du søger styrke og støtte hos mennesker udenfor skolen, som kan støtte dig og forstå dig og måske være din coach og holde dig fast i det, som er bedst for dig og som give dig det bedste resultat i længden.
Mange venlige hilsener
Irene Oestrich, psykolog