Emne: Min familie forstår mig ikke
Spørgsmål indsendt
5. marts 2010
Hej
Jeg er en pige på 14 år, der omkring oktober 2009 blev ramt af en depression.
Jeg har et problem med min familie. Jeg lukker tit mig selv inde på mit værelse i frustration over, at min familie ikke forstår mig. Der kan jeg blive i op til to døgn, hvorefter jeg så bare prøver på at glemme, at de ikke forstår mig, og så bare være til i familien.
Men nu er det så sket igen. Jeg har lukket mig inde på mit værelse, og min far og min mor er blevet sure på mig. De siger, uden for døren, at jeg skal tage mig sammen, min far truer med at sparke døren ind, og min mor fortæller mig, at jeg skal lukke op, for det er hendes hus. Jeg er ked af, at de ikke forstår, at det er min sygdom der får mig til af gøre det, og ikke mig.
Jeg er såret over, hvordan min far bare siger til mig, at jeg skal tage mig sammen. Jeg har ikke tænkt mig at låse op lige midlertidig. Jeg er såret over, at min familie ikke involverer sig mere i sygdommen ved at læse om den.
Jeg er meget såret og vred på min familie.
Hvad skal jeg gøre?
Svar fra DepNet
Svaret blev lagt på DepNet
10. marts 2010
Kære brevkassebruger
Du er alt for ung til at være alene med de svære følelser, din vrede og frustration og din adfærd, som gør dig endnu mere ensom.
Du siger - mellem linierne i dit brev - at du gerne vil have forståelse og du har brug for bare "at være til i familien". Det opnår du ikke ved at lukke dig inde, gemme dig og hele tiden få bekræftet, at din far og mor ikke forstår dig.
De gør nemlig en stor indsats for at få dig ud, så de kan forsøge at lytte og forstå dig. For selv om din sygdom giver dig et meget undvigende reaktionsmønster, så er det ikke den måde at du bliver rask igen på.
Mit råd til dig er, at du går til din læge og beder om psykologisk hjælp. Det er bedst du tager en af dine forældre med, men du kan også selv gøre det.
Den psykolog der skal hjælpe dig vil formentlig foreslå, at din familie også bliver inviteret til nogle samtaler, hvor I sammen finder ud af, hvordan I skal håndtere det, når du har det dårligt.
Lige nu føler du dig meget svigtet og såret. Du vil have de skal læse om din sygdom og forstå dig. Du har også ret i, at din fars krav, om at du "bare skal tage dig sammen" ikke virker overfor depression. Men han ved nok ikke hvad han ellers skal gøre, og både han og du har brug for at du hjælper ham med dette.
Han kan godt læse en masse om depression hos unge på DepNet og andre steder, men han kan ikke læse om dig!!! For at han skal kunne forstå dig, skal du hjælpe ham med at forklare, hvordan du har det og hvad du har brug for.
Det lyder virkeligt som om dine forældre gerne vil hjælpe, men bliver helt magtesløse pga din strategi med at lukke dig inde i op til flere døgn. Du gør dem også meget bange, eller straffer dem og det er jo heller ikke det du vil vel?
Når du får psykologisk hjælp bliver du meget bedre istand til at få det, du har brug for i forholdet til dine forældre og til andre mennesker i det hele taget. Hvis du bliver ved med at bruge undvigelses strategien, bliver du bare mere fortvivlet.
Tænk på det som en overgangsfase, du er kun 14 år nu og det er meget normalt at have svært ved at håndtere de svære følelser og endnu sværere at få omgivelserne til at forstå dig og hjælpe dig, så du kan komme ud af værelset og igang med livet.
Mange venlige hilsener
Irene Oestrich, psykolog, ph.d.