Emne: Stadig ikke videre efter forhold med depressiv
Spørgsmål indsendt
7. marts 2010
Det er snart tre år siden mit forhold med en depressiv mand sluttede. Forholdet varede et halvt år og var enormt opslidende for os begge. Han var meget åben omkring, at han lider af depression og angst, og da jeg var meget forelsket fra første øjeblik og derudover ikke havde noget kendskab til depressive mennesker, så jeg kastede mig ud i det.
Den ene dag var jeg hans et og alt. Den anden dag hadede han mig, og han mente, at jeg gjorde ham syg. Vi havde så godt som aldrig sex, og jeg følte mig afvist. Han blev hurtigt hidsig, og det gik ofte ud over mig. Da forholdet sluttede, kom der mange grimme ord og handlinger fra ham, og selvom jeg rationelt ved, at det er ord, som han sagde i raseri, så har de sat sig fast. Det var f.eks. at jeg ikke er værd af elske. Da min selvtillid er minimal i forvejen, hjalp det ikke ligefrem.
Jeg elskede ham til det sidste og håbede, at tingene kunne ændre sig. Men det gjorde de jo ikke.
Nu sidder jeg her og føler, at jeg ikke er videre. Nogle gange savner jeg ham. Han er kunstnerisk, et dybt menneske, som ikke er bange for at tale om følelser, og den slags mennesker tiltrækker mig meget. Jeg har det meget vanskeligt med overfladiske mennesker. Og samtidig føler jeg mig så smadret. Jeg har mødt en del mænd efter ham og også fået følelser for nogle af dem. Særligt dem, som var meget rolige og stabile, dvs. helt modsatte af min eks. Jeg savnede dog dybden i dem. Det blev aldrig til et kæresteforhold med nogen af dem. De afsluttede det altid meget hurtigt.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er som om, at min eks har fået mig overbevist mig om, at jeg bare ikke kan finde ud af det med forhold (han har givet mig al skylden for, at vores forhold ikke gik), og at jeg vitterligt ikke er værd af elske. Og trods de små og korte forelskelser (hvis det da overhovedet var forelskelser!), så er jeg bange for, at jeg ikke kan elske igen. På trods af, at jeg næsten er 30, så kan jeg ikke se en mand og børn for mig.
Jeg ved godt, at det ikke kun er mit forhold, som er skyld i disse tanker. Jeg har altid været meget følsom, tænkte meget over tingene, og har som sagt problemer med selvværdet. Jeg føler bare, at jeg er gået i stå..Jeg er jo også vred. På ham, fordi han behandlede mig sådan. Og på mig selv, fordi jeg tillod ham at behandle mig sådan.
Svar fra DepNet
Svaret blev lagt på DepNet
10. marts 2010
Kære brevkassebruger
Som du beskriver, er kærligheden noget meget følsomt og sårbart noget.
Vi mennesker har et grundlæggende behov for kærlighed og accept - at være elskelige. Det at føle sig værd at elske er noget, som udvikler sig fra starten af livet og grundlægges tidligt, men som kan forstyrres af mange smertefulde oplevelser på vejen.
De fleste har prøvet at være i forhold, hvor det bare ikke går af forskellige grunde. Uanset hvad den anden siger i raseri, har du en stor opgave, nemlig at bevare den stærke og konstruktive oplevelse af dig selv og vide, at du er værd at elske.
Det er også meget tidligt, at man lærer at håndtere afvisninger. Det er en meget vigtig del af hele den psykiske balance. En afvisning behøver ikke at underminere alt, og som du beskriver det, så er der mange grunde til at netop den mand, var svær at være kæreste med.
På den ene side er en følsom mand, god til at udtrykke følelser, men noget har så trigget hans destruktivitet. Alle kan blive destruktive, det vigtige er at forstå hvad det er, der gør at han bliver så provokeret. Noget tyder på, at han havde svært ved at udtrykke sig sexuelt, men hvis han har et problem, må det jo ikke resultere i, at du føler dig afvist. Det kan jo have alle mulige andre grunde end at det er dig, der ikke er attraktiv. Grunde der slet ikke har noget som helst med dig at gøre.
Depression kan komme til udtryk på mange måder, men udover at være trist, angst og fortvivlet, bliver man også let vred. Alle følelser er med til at navigere i livet og behøver selvfølgelig ikke at være udtryk for sygdom.
Når man er tilbøjelig til at blive deprimeret og angst, kan man let blive misforstået, når man har helt normale følelser. Og især i et nyt forhold er følelserne ofte meget lette at udløse hos hinanden. Det tager omkring et år - af og til flere - til at finde melodien sammen og føle sig helt tryg.
Nye forhold er egentlig en stressor og dem der hele tiden er i nye forhold, tilføjer en hel del på deres egen stressskala, medmindre de har lært at håndtere usikkerheden og udfordringen.
Du har helt ret i at det godt kan have noget med lavt selvværd at gøre, at du har så svært ved at håndtere det, selvom det er 3 år siden. Det vil være bedst for dig at du får professionel hjælp til at forarbejde hændelsen og give det der skete mellem dig og din x-kæreste en konstruktiv betydning.
Selvom det var en svær oplevelse, kan du godt tænke konstruktivt om den. Der er altid noget godt i noget, man har lært noget væsentligt af - og den slags oplevelser kommer der mange af i livet.
Fx er det godt, du er blevet klar over hvad det er du har brug for i et forhold og hvad det er du ikke har brug for. Man skaber succes i et forhold ved selv at være kærlig og givende, men også klart sætte grænser og lære at bede om det, man har brug for. Det er ikke så meget det, der sker mellem dig og en mand, men den betydning du tillægger det, der har indflydelse på dit humør.
Mange venlige hilsener
Irene Oestrich, psykolog, ph.d.