Brevkassesvar

Emne: Sommerferien stopper snart mit liv...

Spørgsmål indsendt 27. juli 2010

Hej..

Jeg har fået aflslag på en mini-crosser. Jeg vil gerne anke, men da jeg så beskrivelsen fra min neurolog- som har afsluttet mig for nogle mdr tilbage,(og han er gået på ferie nu) opdagede jeg i hans statusbeskrivelse af min sygdom, at jeg ikke skulle have meen i arme og andre steder "end" fra th12-L1 - og nedefter.(altså mit underliv og ned.. - jeg har føleforstyrrelser i benene, fødderne,problemer m.inkontinens..you name it) altså jeg er blevet rygmarvsskadet.

Men da jeg har gået med krampe i v. arm og nu konstant snurren i v. arm og v.side af hovedet , og brændende fornemmelser i nakken og hovedet, på begge arme og benene og ikke kan få fat på egen læge, - som jeg er bleven fortalt skal henvise mig på ny -til neurologisk amb. ..(Jeg magter næsten ikke at skrive det her), har bare ikke mere energi at kæmpe med..Men prøver alligevel.
Jeg er ret forvirret ligenu, og deprimeret over min situation.

Kan det passe at jeg selv skal kæmpe den kamp, på ny, for at blive ordentligt udredt, hvilket det viser sig at jeg ikke er blevet - eller omvendt. Der dukkede flere nye ting op efter jeg blev udskrevet - som jeg troede min egen læge/eller neurologen havde noteret i min journal, hvilket ikke er sket ved neurologen ihvertfald, blev jeg klar over i dag, da jeg talte med sygeplejersken på neuro.amb., som bad mig om at ringe og få en henvisning til dem. Ellers kunne de intet foretage sig.

Jeg ringede til den afløser for min egen læge, som ikke ville give mig en tid hos lægen der (talte med sekretæren), fordi de havde travlt, da de jo passede andres praksis..!WHat tænker jeg bare. Jeg er jo een af dem fra den anden praksis - som skal have hjælp. Skulle så ringe i morgen tidlig,og jeg ved bare jeg ikke kan komme igennem per telefon, men vil da prøve.suk.altså.

Jeg kan mærke at jeg er tæt på at få det rigtigt dårligt psykisk, mit humør kører bare op og ned. Der sker intet, og jeg har nu gået og haft diarre 5 mdr.ca. nu dagligt op til flere gange. Jeg er sat til en tid til koloskopi, men har måtte rykke tiden selv 6 gange - før det lykkedes at det blev lidt realistisk inden for det her årtal. Desuden er jeg blevet henvist til en anden udredning, fordi mit immunforsvar er helt nede næsten.
 
Jeg er bange for at jeg falder om at hjertestop. Det er jo ikke normalt at man har snurren i v.arm konstant,vel? Og min egen læge reagerede heller ikke på det, da jeg nævnte det for nogle mdr siden, jo..der blev ringet ind til neuro.amb.og beskeden var, det skulle nok gå i sig selv. Men problemet er bare, at han åbentbart intet aner om at jeg har haft krampeanfald i v.arm op til ca.20 gange,da jeg kom hjem,og at jeg har snurren i hovedet og armen og får snurreanfald i benene dagligt.

Derfor er jeg frustreret ad h. til. Kan ikke overskue, flere opkald rundt omkring. og jeg får ikke en pind støtte -andet end et dumt håndtag v.mit toilet og så en god pude at "blive placeret på". Jeg er ude af alt medicin. Jeg kan ikke nå at sende en anke ind til visitationen, når jeg ikke kan få /komme i forbindelse med min læge. Hvad gør jeg i min situation?  

Kan i hjælpe mig?rådegive et el. andet...er v at blive vanvittig af at sidde her hjemme hver eneste dag og "skide" mig selv ihjel. Ja unskyld sproget. Bare det at jeg ikke engang tør gå en tur, fordi jeg får snurreanfald,gør mig mere og mere isoleret,venner er der ingen af. Mit barn flytter nok snart, og jeg føler mig bare som en stor belastning for min familie og j a føler mig svigtet af systemet. At jeg kan få en bevilling til fys., men ikke til transporten derhen..hænger bare ikke sammen. Og jeg kan ikke tage bus el.cykle. Totalt desperat. Kan bare snart ikke andet end at kravle under dynen, men selv det kan man heller ikke i længere tid, for jeg vil jo gerne være rask igen.

Svar fra DepNet

Svaret blev lagt på DepNet 30. juli 2010

Kære spørger.

Formentlig står der noget i afslaget om en ankefrist. Den er det vigtigt, at du overholder og samtidig gør opmærksom på, at der mangler nogle undersøgelser på neurologisk amb. Som regel vil man afvente disse undersøgelser, ellers skal man blot til at starte forfra.

Du skal blot anke, selv om du ikke kan komme i kontakt med din egen læge, og i anken skrive, at du ikke er færdigundersøgt og venter på tid hos din egen læge og yderligere undersøgelser i neurologisk amb.

Det korrekt, at det er din egen læge, som kender dig og din journal, der skal henvise dig til neurologisk amb igen.

Derimod kan din egen læges afløser tage sig af akutte ting feks. det med maven og måske akutte psykiske problemer.

Jeg håber, mit svar kan få dig til at falde lidt til ro og bedre overskue tingene.

Med venlig hilsen
Niels Damsbo, praktiserende læge.