Spørgsmål indsendt
5. juli 2004
Svaret blev lagt på DepNet
8. juli 2004
Kære "tvangstanker"
Efter beskrivelsen har du sandsynligvis en svær depressiv tilstand.
Når du besøger din læge, skal du blot fortælle ham/hende, at du mener, du har en svær depression.
Lægen vil så stille dig en række spørgsmål, f.eks. om et evt. ændret appetitmønster, ændret søvnmønster, manglende glæde ved de daglige gøremål, selvbebrejdelser og evt. selvmordstanker.
Hvis din læge finder, at du lider af en sværere depression - kunne han evt. ordinere stoffet Cipralex, der virker noget hurtigere end de øvrige tabletter på markedet.
Ret dig i øvrigt efter din læges råd og ordinationer.
Men de problemer, du tumler med, er så alvorlige, at du skal skynde dig op til din læge og få hjælp.
Med venlig hilsen
Læge Ole Tang
Hørsholm