Træt, fortsættelse
Skrevet af
Anonym
Jeg tør ikke skrive for meget, for den gemmer ikke og lukker pludselig ned jo haha.
Men vedr. det med registrering af egne tankemønster og baner og analyse af egne registreringer. Det tror jeg egentlig er helt normalt. Det er sådan vores hjerne fungerer. Men forskellen på mig og andre er, at hos mig er den proces BEVIDST hvorimod den hos andre er ubevidst. Det er nok der forskellen er egentlig. Gik lige op for mig.
Men at mine hjerne er sådan indrettet, har gjort at jeg målrettet faktisk har kunnet ændrer mange ting i mit liv, og mange adfærdsmønstre. For jeg registrerer jo alt hvad jeg tænker, og så stopper jeg også altid op, og stiller spørgsmålstegn ved det: hvorfor i al verden tænker du sådan? det er jo komplet ulogisk for i virkeligheden så handler det om sådan og sådan, og at du tænker sådan, det hindrer dig faktisk i at opnå sådan og sådan og det slider dit selvværd ned og det påvirker dig selv sådan og sådan, og så virker du på andre sådan og sådan, og når du virker sådan, så reagerer de sådan og sådan, og så reagerer du på det, og så kører der en dum cirkel, for du er faktisk selv skyld i det, fordi du tænker forkert om det. Altså jeg kører en logisk analyse og fanger det ikke logiske og det som spænder ben for mig. Selverkendelse, kan man også kalde det. Og stiller spørgsmål ved alt jeg selv gør og siger og mine egne tankemåder også. Hvis jeg kan se noget er helt galt, så begynder jeg at lægge en plan for, hvordan jeg kan ændre det hos mig selv. Nogle ting har taget mange år, men de er faktisk lykkes. Andre ting de lykkes i en periode, men så falder jeg tilbage igen i gammel tankemåde og kan bare ikke styre det. Skide irriterende. Men analyserer så hvorfor jeg ikke kan styre det, og forsøger så at arbejde med det som analysen kommer frem til.
sådan kører hovedet mit altid på højtryk. Jeg har aldrig fri. Både i forhold til mig selv, men også i forhold til andre.
Jeg har også tænkt over, om det er det som kaldes for narcissisme? total selv-optagethed. Det ved jeg ikke lige endnu. Men tror det ikke, for det er ikke fordi jeg er optaget af mig selv og mit ydre på den måde i hvert fald. Det er ikke mig selv jeg er optaget af, men af tankegangen, og jeg er lige så meget optaget af tankegangen hos andre mennesker, for at forstå hvorfor i al verden de opfører sig som de gør. Og det er det som er så skide interessant, og jeg elsker det og kan tale om det i timevis. Jeg har det bedst hvis en bekendt har et problem og jeg kan få lov at høre om det og så give min analyse af det og sige hvordan de kan arbejde med problemet osv. Sådan har folk altid brugt mig. Jeg ser udenom det følelsesmæssige osv. men ser det logiske i det, og hvad der kan gøres. Og folk som reelt søger hjælp og vil have løst deres problemer, de kan lide mig for det, og kommer til mig igen og igen. Men så er der desværre de som er flest, de som er i benægtelse og ingen selverkendelse har; de som ikke er "rene" plejer jeg at tænke.. De som folk er flest. De som bare vil snakke problemer og ikke reelt gider gøre en skid ved dem, men bare have lidt omsorg og det er synd osv.. det får de da også, men jeg synes det er dybt godnat og de er tåbelige og har ingen respekt for disse mennesker.. de irriterer mig grænseløs, at de ikke fatter, hvordan de kan hjælpe dem selv; at de ikke selv kan se deres mønstre, kan erkende dem, og så gøre noget ved dem. I mange år har jeg så gang på gang så skånsomt, som muligt smidt sandhederne i hovedet på dem, fordi jeg ønsker at hjælpe dem, men dette har mildest talt ikke været populært, så endelig har jeg fået erkendelse på det punkt, og i dag gør jeg det ikke mere. Lytter og smiler og afviser næste gang. Fordi jeg gider ikke bruge tid på det, fordi jeg godt ved, at det ikke nytter noget alligevel. Jeg synes på en måde også det er synd for dem, og at de ikke selv kan se det, men hos nogle må man bare konkludere, at om man så står på hovedet i hundrede år, så hænger de fast i deres mønstre og det kan jeg ikke gøre en skid ved. Vil folk ikke hjælpe sig selv, så kan jeg heller ikke hjælpe dem. Dette er blevet til en ny livsfilosofi hos mig, lært gennem mange års erfaring. Jeg har ofte før i tiden været offer for sådanne nogle mennesker, og de har udnyttet at jeg ville dem godt, og brugt min tid, mine evner, men det har været et misbrug jeg har tilladt mig dem, for de har aldrig villet ønske at hjælpe dem selv. Så det er slut. Sådanne mennesker gider jeg ikke mere.
Så er der jo ikke særlig mange tilbage mere. "rene" mennesker findes der ikke mange af derude, må jeg sige. Men der findes da nogle få, og dem elsker jeg :D.
"rene" mennesker, ja hvad er det nu for noget? haha.. sidder jeg lige og spørger mig selv om.. og er jo et sjovt udtryk jeg der har fundet på.. men det kommer sig af, at jeg mener nogle mennesker er rene i sjælen og ønsker det reelle, dvs. deres ord og handlinger stemmer overens.. det er nok det jeg betragter som "ren" man kan vel også sige: reelle..
Nogle mennesker har sagt til mig at jeg er så ren som en engel. Jeg forstår godt hvad de siger. Jeg er bund ærlig, jeg er logisk, mine handlinger og ord stemmer overens. Jeg kan heller ikke lyve.. hahaha.. jo i dag kan jeg en lille smule. Har været et af mine mål i dette liv. At lære mg selv at lyve. Men tror nu ikke jeg er god til det. Jeg sidder og ler lidt her for mig selv. Ha ha. Lidt komisk at bruge krudt på at lære sig selv sådan noget. Men det har jeg også set det logiske i, og at det kan der være en fordel i at kunne i nogle situationer og man slipper for en hel masse bøvl. Men for at jeg kunne overskride den grænse, har jeg nøje gransket, observeret og forsket i det at lyve, og kommet frem til, hvad det er harmløst og ikke harmløst. Jeg har sådan et kodeks, at så længe løgnen ikke går ud over andre mennesker så er det i orden, så længe den letter livet for en selv. Det er nu ikke tit jeg gør brug af det, og jeg er overbevist om at det kan ses på mig, på lang afstand i dagevis, når jeg har stukket en hvid løgn haha, så at sætte mig selv i det helvede, der skal altså meget til. I stedet er jeg så dum, at jeg fortæller sandheden, så den ofte skader mig selv. Det er jo det, som irriterer mig så meget og derfor jeg godt vil kunne lyve lidt. Men dette er ikke en nem ting og lære, og at lære at lyve er ikke så højt rangerende på min prioriteringsliste, så .. jeg kan godt lidt i dag, når jeg virkelig skal, for at overleve.. det må være godt nok.
Men dette er jo også en ting, som har noget med aspergers at gøre, har jeg læst; de kan heller ikke lyve. De er "rene" mennesker.
Åh jeg nyder at være i det her skriveflow, og bare få lov til at fortælle og fortælle og snakke og snakke om lige netop de ting jeg kan lide.
Jeg er jo ikke dum.. høj iq osv. og jeg har længe fattet, at sådan noget her er ikke særlig mange mennesker interesseret i at snakke om. Men det er lige netop, når jeg falder i snak med andre mennesker omkring menneskers tanker, hjerne, psykologi osv osv. at jeg har det bedst. Der opstår en fællesskabsfølelse i mig. Som sagt, så oånår jeg ikke dette særlig ofte. Er meget kedeligt. Jeg kan godt small-talke og jeg kan godt snakke med om alt mulig.. har meget bred og alsidig viden. Men jeg røv keder mig. Det værste jeg ved er når man bliver sat i sådan nogel kvindeflokke og de begynder snakke tøj, udseende, madlavning, håndarbejde, boligindretning osv.. for helvede, nu bander jeg højt.. men jeg er ved at dø indvendig af kedsomhed.. og jeg fatter ikke hvorfor de synes det er så interessant at snakke om sådanne ting. Mad=ernæring og skal spises.. slut.. eller Mad=nydelse og skal nydes.. at skulel stå i et køkken og arbejde for at opnå rette ernæring eller nydelse i flere timer, det fatter jeg ikke, at nogle gider altså.. jeg kan altså meget hurtig finde noget i en butik og købe som giver mig nydelse, hvad mad angår, eller noget med rette ernæring.. men å den anden side, så når jeg får noget nyt mad, og det smager fantastisk så gad jeg også godt kunne lave det igen og opnå samme nydelse, men det har jeg for længst opgivet. Mad og mig har det ikke godt sammen. Jeg fatter det ikke, og uanset hvor mange gange jeg hører om det eller læser en opskrift, så går det i kage for mig. Mig og et køkken er i det hele taget ikke gode venner. Så jeg er stoppet med at plage mig selv med disse krav og stille mig tilfreds med sådan som det er, og så i stedet nyde, når jeg få rnoget godt serveret for mig andre steder.
Normalt førhen, når der var de der hyggeaftener med flere vennepar, så var jeg ikke ude hos kvinderne og lave mad og snakke sladder og alt det andet. Jeg var inde hos mændene og nød en whisky og en saglig snak om videnskab eller politik. Se det elskede jeg dengang. I dag er det lidt på afstand, men det er i hvert fald 10 gange mere interessant og det er igen noget man kan analysere og forstå osv.. det er samtalen om nogle nye pæne gardiner altså ikke. Og alle var desuden altid godt tilfreds med jeg valgte at gå ind i stuen med mændende, for jeg ødelagde bare kvindernes hygge og flow i køkkenet. Jeg kom altid med en eller anden logisk og tør bemærkning, som gjorde at deres stemning blev ødelagt. Det fattede jeg godt selv haha. Der står en flok kvinder og knævre løs om en ny vase den ene har købt i inspiration og de sammenligner med deres egne vaser og pynteting og fortæller hvad de har købt og brugt penge på osv osv.. og så kommer jeg sgu altid til at sige: jeg har lige købt en vase i kvickly til en 50er og den er da lige så pæn.. rent materialemæssigt, så har det ikke kostet noget som helst mere at fremstille den til 500 kr end den til en 50er og hvad skønheden i tingen udtrykker, det er jo subjektivt hvordan man opfatter dette. Så derfor så siger jeg altid.. jeg har lige købt en vase til en 50er og den er jeg rigtig glad for. Jeg synes den er utrolig smuk, og tænk sig, så slipper jeg for at bruge penge på noget så dyrt og kan bruge mine penge på andre ting. Jeg kommer inddirekte til at sige til dem, at jeg synes de er tåbelige. Huff.. sorry, ikke med vilje. Men sådan kan man ødelægge stemningen hos en flok knævrende kvinder, som står og bekræfter hinandens værdi i de værdiløse ting de køber i dyre domme.. Tåbeligt.. og med sådan en holdning, så er det bedre at gå i stuen og drikke whisky med mændene og snakke politik og samfund og videnskab :D.. så bliver alle så glade. Og mændene kan jo lide mig, fo rjeg sætter fut i dem og vender tingene på hovedet. Når de kommer med en påstand, så stiller jeg spørgsmål til den påstand, som pludselig får dem til at tænke helt anderledes.. og fra vinkler de aldrig har tænkt på.. og de fleste synes dette er interessant og elsker diskussioner :D.
Ved sgu ikke om jeg er mere mand end kvinde.. sikkert ikke, men jeg har nok bare mere logisk hjerne, og derfor kan jeg bedre sammen med mænd end med kvinder..
Nu må jeg altså sove.. skulle for længst have sovet.. men er i flow nu og har det rigtig godt og føler mig ikke spor depri eller noget.. jeg råhygger ved at få lov at snakke og fortælle..
Det er jo faktisk ikke særlig sjovt at skulle gå med så meget inde i sig selv, som ikke kommer ud, når det nu giver mig så meget at få det ud; men som sagt, er det meget få mennesker der gider snakke om de ting, som jeg gider snakke om.. jeg kan snakke som et vandfald ja, men jeg kan også lytte og jeg kan også sagtens være i ping pong dialog med andre. Det kan jeg allerbedst lide. Jeg hader når det kun er mig der snakker. Det skal helst være en dialog og jeg elsker når folk stiller mig spørgsmål til de ting jeg siger og påstår, som jeg gør ved dem.. jeg elsker at udvikle mig, og at lære at forstå endnu bedre.. det er det allerbedste.. men desværre vil de fleste helst snakke om gardiner eller andre kedelige ting..
Jeg fatter sagtens, når jeg ikke bliver mødt og når andre synes jeg er træls. Så kommer jeg til at gøre tingene endnu værre og sørger for at sige noget, de slet ikke kan lide, så jeg slipper for at opleve at de synes jeg er træls, for de vil aldrig igen henvende sig til mig :D. en dum mekanisme; jeg ved.. men jeg gider bare ikke have noget med nogen at gøre, som ikke fatter og ikke er åbne.. så kan det lige så godt blive sat på plads, at de er der og jeg er her og jeg slipper for den der åndsvage kontaktsøgning hvor man hele tiden skal føle sig frem: kan de nu lide dette eller ikke; kan jeg sige dette eller ikke osv.. så er det meget lettere at beskæftige sig med rene mennesker.. eller så rene som muligt.. så kan jeg slappe af.