hvorfor hjælp
Skrevet af
crillesen
29/7-2010
hvorfor det, hvorfor. jeg vil ud af min angst nu men kan ikke.
hør min historie! vil i høre den??
jeg har haft en rigtig skidt barndom, rigtig skidt. det hele startede da jeg var 5 år, der blev min mor gift med min stedfar. det var en frygtelig bryllupsdag for hende lige da de komm hjem fra rådhuset fik hun sine første tæsk. jeg var panisk da de sloges, jeg kan huske det som det i går. min mor fik listet sg til telefonen og ringede til min mormor og morfar de boede et par opgange fra os. min mormor kom med det samme og gik ind så var hun ved at få en på hovedet af ham. hunkom ind med nød og næppe. hun ville tage mig med men jeg han smed mig ned over sofaryggen så jeg røg på gulvet, så smed han min mormor un og næsten smed hende ned af trapperne. jeg kan huske at jeg grædmen han sagde "hold kæft snottede unge" ellers så får du tæsk lige som mor.
mor smed mig ind på værelset så jeg ikke fik tæsk men hun fik flere, sådan var den dag.
min mor fik min søster og maridtet fortsatte.
vi var tit hos mormor og morfar og jeg sov der tit så jeg ikke så for meget af der der foregik. morfar begyndte at gå ind til mig når jeg skulle i seng, han lagde sig oven på ig så jeg kunne mærke hans stive lem, han gnuppede sig op af mig og kyssede mig med tungen, jeg var bange, rigtig bange men mormor gjorde intet hun lukkede bare øjnene for det.. hver gang hun skulle på arbejde så græd jeg for så vidste jeg jo hvad der så skete, så tit blev hun hjemme men jo ikke altid. når hun var kørt græd jeg og sagde at jeg ville hjem til mor men det var ikke altid at jeg fik lov så skete det. det foregik indtik jeg var ca 19 år.
når jeg var hjemme så forgreb min stedfar sig på mig skiftevis overgreb og tæsk.
jeg måtte ikke se min far jeg græd tit men så fik jeg tæsk så det stoppede jeg hurtig med jeg ville hellere tie men det hjalp faktisk heller ikke noget så det var jo ligegyldigt hvad jeg gjorde så var det forkert, altid.
mor fik tæsk hver dag og det gjorde jeg også næsten, det var ikke meget galt. jeg var bange døgnet rundt. mor var også konstant bange men hun gjorde intet ved volden der hjemme, hun indfandt sig med at det var sådan desværre ellers så havde alt jo været godt nu.
en dag da der var fodbold i fjernsynet, der var jeg 9 år hun havde lige fået min lillebror. han sagde så hvis du ikke har 1000 kr om en time så slår jeg jer alle ihjel. han gik. vi satte alle møblerne foran døren og ringede til politiet men de sagde ring igen hvis han kommer tilbage. da der var gået en time så kom han tilbage og han banj´kede hun i døren efter at han havde prøvet at åbne døren.. vi ringede til politiet men de kom ikke e sagde han gør nok ikke noget ved jer, ring hvis han gør.
da han endelig var kommet ind fik mor en på hovedet og mig med min søster gemte sig under sengen. han gik ind i værelset og jeg løb efter, han satte en kniv på min brors hals. han var ca 2 måneder gammel, han sagde hvis du ikke giver mig de penge så skærer jeg halsen over på han "den sindsyge unge" sagde han og så bliver i andre også slået ihjel. jeg ringede til politiet og det skulle jeg aldrig have gjort jeg fik tæsk, rigtig mange. politiet kom og han blev taget med, politiet sagde kom væk i en fart for han er fri igen om en time.
vi blev heldigvis hentet af en bagvagt fra kommunen og kørt til langt væk alle sammen også min mor og kom i en aflastnings familie, vi var der i en måned og kom hjem igen. vores maridt fortsatte han var derhjemme da vi kom. han var faktisk sød nok i 2 dage men så fortsatte det igen. alt var som det plejede.
lidt frem i livet.
vi blev fjernet da jeg var 13 år. vi kom til en børne-ungdoms pension alle 3 og min mor med, hun skulle være i en speciel voksen afdeling i 3 måneder. det var et rent helvede. mor skulle flytte hjem til ham igen. jeg kan huske at je græd for førte gang i rigtig mange år for jeg vidste at der vill gå mange år før jeg så hende igen. jeg så fortat ormor og morfar og jeg fik lov til at se min far igen " dejligt"
mit maridt fortsatte hos mormor og morfar så jeg kom der jo hver anden weekend og han fortsatte sine overgreb på mig. jeg kan ikke fortælle mere det er for hårdt.