Debatindlæg

Hej Louise

Ja, jeg synes, at det er vigtigt at kende til disse ting. Man kan ikke være sikker på, at lægen kender til den depressionsskabende virkning af disse former for medicin.

F.eks. gav min tidligere praktiserende læge mig en betablokker som blodtrykssænkende middel. Betablokkere virker ved at mindske tilstedeværelsen af signalstoffet noradrenalin, som sammen med serotonin er kendt som stoffer, der kan have sammenhæng med depression.

Da jeg fik en voldsom depression og fandt frem til fortegnelsen over bivirkninger (Det var før, det blev almindeligt med indlægssedler) og læste, at dette blodtryksmiddel netop var kendt for at kunne udløse depressioner, bebrejdede jeg lægen, at han havde valgt dette præparat. Hans svar var: ”Jamen, det kan ikke være medicinen, der har udløst din nuværende depression, for du havde jo i forvejen denne tendens til at få depressioner!”

Hvis belastninger i tilværelsen i forvejen nemt risikerer at påvirke signalstofferne i hjernen, er det nok ikke smart at tage noget medicin, der mindsker signalstofferne yderligere! Men det forstod denne læge ikke. Det er klart, at jeg skiftede læge med det samme.

Angående binyrebarkhormon er der tilfælde, hvor det er nødvendigt at tage det. Jeg kendte en kvinde, der var nødt til at tage det på grund af leddegigt. Heldigvis var hun ikke særlig sårbar over for at få depressioner, så hun tålte det nogenlunde godt. Men jeg har engang fået tilbudt binyrebarkhormon af en reumatolog, fordi jeg på grund af fysisk overbelastning havde et hævet håndled. Jeg sagde pænt nej tak, for jeg vidste, at en sådan hævelse ville aftage efterhånden. Det er muligt, at en enkelt indsprøjtning med binyrebarkhormon ikke ville have været nok til at fremkalde en depression, men jeg så ingen grund til at løbe risikoen. Reumatologen undrede sig meget, for i vore dage gælder det jo om at komme tilbage på arbejde så hurtigt som muligt. Ingen har tid til at vente på, at helbredsproblemer skal gå over af sig selv.

Og så nævner du et andet vigtigt problem, nemlig problemet om interaktioner, altså det at to slags medicin kan reagere uheldigt sammen, sådan at man får problemer, eller måske sådan, at det ene eller begge mister deres virkning. Det er et stort problem, som bliver endnu værre, fordi så mange mennesker får mange slags medicin. Men heldigvis er lægerne (og apoteket!) blevet meget bedre til at tackle problemet.

Men det er et problem, at også naturlægemidler, kosttilskud og visse madvarer kan påvirke lægeordineret medicin. Jeg vidste ikke, at Magnesia kan have en sådan virkning. Mener du det middel, som bruges mod forstoppelse? Og det er jo vigtigt at vide, hvilke former for antidepressiva, som Magnesia kan reagere uheldigt med. Det kan jo ikke være alle slags antidepressiva, da de jo omsættes af forskellige leverenzymer, alt efter hvilke former for antidepressiva, der er tale om.

Jeg kan nævne, at man flere og flere steder kan læse, at grapefrugtjuice kan gribe ind i virkningen af visse former for medicin og naturlægemidler. Grapefrugtjuice kan faktisk ændre den antidepressive virkning af visse antidepressiva og perikon. Så hvis man tager medicin eller naturlægemidler, skal man lige passe lidt på med at drikke grapefrugtjuice.

Jeg synes, at interaktionsproblematikken er vigtig, og jeg kunne godt tænke mig at skrive mere om det. Men jeg tror, at det er bedst at gøre det i en anden tråd, da det jo er en helt anden problematik end denne her om medicin, der er kendt for at kunne udløse depression.

Mange hilsner

Irsten