Angående sociologers opfattelse af depression
Written by
irsten
13. mar 2011 10:42
Hej alle
Jeg vil meget gerne fortælle om visse sociologers opfattelse af depression, sådan som denne kommer til udtryk i forskellige bøger. Anledningen er, at jeg her på Depnet har kritiseret en bog af den franske sociolog Alain Ehrenberg. Bogen er udgivet på fransk i 1998, og oversat til dansk og udgivet i 2010 under titlen ”Det udmattede selv – Depression og samfund”. Min kritik er faldet en anden Depnetbruger for brystet. Nu vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg er så kritisk.
Inden for sociologien er der en forkærlighed for at beskæftige sig med depression. Det har jeg selvfølgelig ikke noget imod. Det er jo sociologiens opgave at se på forskellige emner i en samfundsmæssig sammenhæng, og det giver da udmærket mening at se på, hvilke faktorer i den samfundsmæssige udvikling, der kan tænkes at være sygdomsskabende. Men hvorfor beskæftiger disse sociologer sig ikke snarere med f.eks. sukkersyge, Alzheimers, allergi eller cancer, som også er i kraftig stigning?
Måske er det, fordi ethvert menneske – også sociologer - kender til at være nedtrykt, og hvis man som sociolog har formået at klare sine egne problemer med nedtrykthed, så tænker man måske, ud fra en form for ekstrapolation, at man også har forstand på sygdommen depression. Men hvordan skulle man kunne udlede noget om sygdommen depression ud fra kendskab til almindeligt mismod? Det er min påstand, at det er det, disse sociologer gør – i hvert fald som udgangspunkt, og så pakker de deres fordomme ind i en hel masse videnskabelig snak og drager konklusioner, som der – efter min mening – ikke er belæg for.
Det, jeg især har noget imod, er den moralske fordømmelse, der ofte præger sociologers beskrivelse af sygdommen depression. Der verserer blandt sociologer en opfattelse, der går ud på, at depression skulle være en livsstilssygdom, og at antidepressiv medicin følgelig er livsstilsmedicin, som bliver uddelt som bolsjer af lægerne.
Således også hos Alain Ehrenberg, selv om han udtrykkelig siger, at han ikke er ude på at dømme eller fordømme nogen. Men det gør han efter min mening alligevel, når han kalder depression for en ”modesygdom”, og ligefrem taler om ”depressionens succeshistorie”. Han opfatter desuden antidepressiv medicin som præstationsfremmende medicin!
Ehrenberg skildrer depression som noget alment. Ved at se på depression ud fra den måde, den gennem årene er blevet beskrevet i psykiatriske fagblade, i to franske dameblade samt et fransk ugeblad, mener han, at han kan drage konklusioner angående den almene psykiske tilstand hos mennesker generelt: Vi er alle udmattede, og det er det, depression handler om, ifølge Ehrenberg. På den måde banaliseres og bagatelliseres sygdommen depression, og antidepressiv medicin beskrives som en slags doping, som de udmattede er nødt til at tage for at øge deres præstationer.
En forudsætning for de konklusioner, Ehrenberg drager, er en påstand om, at skyldfølelse ikke længere forekommer som et vigtigt depressionssymptom. Den påstand er der efter min mening ikke belæg for.
Her er et par citater fra Ehrenberg om antidepressiv medicin (side 313):
”Præparaterne gør personen mere energisk og mindre angst, de forøger personens selvkontrol, hvad enten han er syg eller ej.”
”Det er kort sagt umuligt for os at sige, om der er tale om ”stoffer” eller om ”lægemidler”.”
Problemet er, at den slags fordomme, der er skabt af sociologer, får deres eget liv. Når flere og flere gentager dem, begynder folk at tro på dem. Og det er frygtelig ærgerligt. Der er i forvejen brug for, at fordomme om depression bliver ryddet af vejen. Men disse sociologer bidrager til mængden af fordomme!
Mange hilsner
fra det sure ribs ;o)
Generaliseringer er nok det største problem
Written by
irsten
15. mar 2011 11:52
Hej Louise
Jeg må skynde mig at komme med en berigtigelse: Mit indlæg kunne give det indtryk, at også Alain Ehrenberg bruger ordene ”livsstilssygdom” og ”livsstilsmedicin” om depression og antidepressiv medicin i sin bog. Det gør han faktisk ikke. Alligevel mener jeg, at danske sociologer og andre akademikere er inspireret af Alain Ehrenberg, når de bruger disse betegnelser.
Når jeg brugte disse udtryk, så var det, fordi det var vigtigt for mig, på en kortfattet måde, at give et indtryk af, hvad det drejer sig om.
Og ja, du har fuldstændig ret i, at det er problematisk, at mange af disse holdninger og meninger fra forskellige akademikere er så generaliserende.
I forhold til Ehrenbergs bog er der yderligere det problem, at den selvfølgelig handler om franske forhold, som er totalt anderledes end de tilsvarende danske forhold.
F.eks. har det været almindeligt, at franske psykiatere var psykoanalytikere, altså at deres arbejde var baseret på Sigmund Freuds teorier, som jo er vældigt omstridte. Og det har også en betydning for Ehrenbergs bog, fordi han bruger Freuds teorier som teoretisk baggrundsviden. Men hvad nu, hvis Freud ikke har ret i sine teorier?
Desuden spiller det en rolle for Ehrenbergs argumentation, at han ikke mener, at skyldfølelse er et almindeligt depressionssymptom. Det skyldes formodentlig, at den type depressioner, som især er karakteriseret ved skyldfølelse, i Ehrenbergs bog ikke regnes med til depressioner. De står i en kategori for sig og benævnes ”melankoli”. Dette har som en konsekvens, at de alvorligste depressioner bliver sorteret fra og ladt ude af betragtning. Det kan jo være en af årsagerne til den banaliserende og bagatelliserende holdning til depression.
Endelig tror jeg, at der er og har været en meget stor forskel på det danske og det franske samfund. I Frankrig har autoriteter og disciplin, både i familien, i skolen og på arbejdspladser haft meget større betydning end i Danmark.
Og netop den manglende skyldfølelse som depressionssymptom og ændrede samfundsforhold, hvor autoriteter og regler og disciplin ikke længere spiller en så stor rolle, har stor betydning for Ehrenbergs argumentation og bevisførelse. Derfor kan man ikke uden videre overføre hans konklusioner til danske forhold. Men så vidt jeg kan se, så er det, hvad der sker.
Jeg kan sagtens give Ehrenberg ret i, at den måde, man lever på, spiller en stor rolle for, om man får depressioner. Men man må tage alle former for belastninger med, f.eks. om man er blevet mishandlet, har været udsat for sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie, stressende arbejdsvilkår, dårlig og næringsfattig mad og manglende dagslys, hvilket jo er et vilkår for mange mennesker, der arbejder indendørs i butikker eller kontorer uden vinduer.
Men Ehrenberg nævner intet om alle disse forskellige former for belastninger. Han peger entydigt på, at årsagen er, at samfundsforandringer har gjort, at vi selv er blevet ansvarlige for vores liv, hvor der før i tiden var autoriteter, der bestemte over os. Og han beskriver dette ansvar som så tungt, at vi bliver udmattede og føler os utilstrækkelige.
For mig at se er det en voldsom forenkling af et kompliceret problem. Og når han så yderligere beskriver depression på en banaliserende og bagatelliserende måde, samt mener, at antidepressiv medicin er dope, der øger præstationerne, så tager jeg altså afstand fra bogen.
Mange hilsner
Irsten
Det er vigtigt at udrydde fordomme om depression
Written by
irsten
16. mar 2011 08:26
Hej Igen
Jeg så i avisen i går, at Danmark har en trist førsteplads i Europa, hvad angår tildeling af førtidspension for psykiske lidelser. Inden for social- og sundhedsområdets medarbejdere er psykiske lidelser den hyppigst forekommende årsag til førtidspension.
Og hvorfor lige det? Mon det er, fordi en hjemmehjælper selv skal tage ansvaret for at tilrettelægge sin arbejdsdag, hvilket er, hvad Ehrenbergs analyse lægger op til som forklaringsmodel?
Nej, en hjemmehjælpers arbejdsdag er styret ned i mindste detalje oppefra. Der er ikke levnet plads til det mindste personlige initiativ eller selvstændighed. Og det er det, hjemmehjælperen bliver syg af, fordi hun kan se, hvad der burde gøres, men ikke har lov til at tage selvstændige initiativer og gøre det.
Jeg siger ikke, at den enlige årsag til depression, som Ehrenberg analyserer sig frem til, er fuldstændig udelukket som årsag, selvfølgelig ikke. Men den er blot en blandt mange mulige belastninger, som et menneske kan blive udsat for.
Og problemet er, at Ehrenbergs opfattelser, hvoraf meget er fordomme og desuden vedrører franske forhold, lever videre blandt akademikere i Danmark.
Som jeg tidligere har nævnt her på Depnet hørte jeg for nogen tid siden en udsendelse på P1 med titlen ”Doping til alle”. Her udtalte en psykolog ved navn Peter la Cour, at SSRI-præparater gør mennesker mere udadvendte, assertive og mindre i stand til at føle negative følelser. Det var tydeligt, at han havde den opfattelse, at antidepressiv medicin også har den virkning på mennesker, der ikke har nogen depressions-diagnose.
Jeg kan selvfølgelig ikke bevise, at Peter la Cour er inspireret af Ehrenberger. Men et eller andet sted må sludderet jo komme fra!
Jo flere vi er til at tilbagevise sludder og fordomme, jo bedre!
Irsten
Nej, måske ikke det rette forum til den diskussion
Written by
irsten
19. mar 2011 08:42
Hej Medea
Du har naturligvis ret. Det nytter ikke meget at kæmpe mod fordomme her, hvor de pågældende ikke ser det - altså dem, der går rundt og udbreder fordomme!
Når man har seriøse argumenter, der kan modbevise fordomme og sludder, så tror jeg ikke, at det betyder noget for diskussionen, at man tidligere har haft alvorlige depressioner. Hvis folk har den opfattelse, så giver jeg ikke meget for deres troværdighed og indsigt!
Derimod er det muligvis et problem, at jeg bringer den slags mere abstrakte diskussioner på bane her på Depnet. Jeg husker tydeligt fra mine depressioner, at koncentrationsevnen og evnen til at formulere mig forsvandt fuldstændig. Og det er jo ikke meningen, at folk skal føle sig mere syge end nødvendigt, bare fordi de lige nu ikke orker at læse om den slags.
Når jeg startede denne tråd, så var det, fordi jeg gerne ville forklare, hvorfor jeg tidligere havde kritiseret den omtalte bog. Ellers kunne indholdet i min kritik jo bare betragtes som en påstand.
Jeg skal nok prøve at modarbejde fordomme om depression de steder, hvor de fordomsfulde faktisk læser, hvad jeg skriver :o)
Mange hilsner og god weekend
Irsten