Debatindlæg

Hej,

Jeg læste for noget tid siden et indlæg herinde, hvor en pige spurgte hvordan vi andre ville beskrive følelsen "at være depressiv".
Jeg faldt så forleden over en bog, med en meget rammende beskrivelse.
Nu kan jeg selvfølgelig ikke finde indlæget, men jeg håber du læser dette.
Om ikke andet, synes jeg alligevel, jeg vil dele det med jer allesammen.

En meget præcis og rammende beskrivelse af tilstanden ved Depression.
af Daniel Widlöcher, fra bogen “Le logiques de la depression”.
(iøvrigt ret sejt efternavn, som minder mig om hvidløg!)

“Nedtryktheden gennemtrænger hele den deprimeredes subjective verden. Erindringerne om det forgangne gennemgås gang på gang, med samvittighedskvaler og nostalgi. Nuet synes glansløst og tomt, og uden nogen udvej. Fremtiden er fyldt med trusler; I hvert fald kan den ikke byde på noget bedre end den nuværende tilstand, forlænget ud I uendelighed.
Samtidig bliver bade bevægelser og tanker langsommere. Ansigtsudtryk og bevægelser stivner, ordene bliver sparsomme og stemmen mister sin farve. Strømmen af associationer aftager: Tankerne slæber sig af sted, uden liv og fornyelse. Samme temaer komme hele tiden igen; tankeprocessen forvandles til et uproduktivt ælte. Nuet stivner, og fremtiden er uopnåelig. Det eneste der er tilbage er at man plages af det forgangne.”

Jeg synes den beskrivelse passer utroligt godt.

Kh Cillepunk