Debatindlæg

Debatforum:  Tips til andre

PTSD og sygedagpenge

Written by AM1969 10. jul 2012 14:37

Hej alle
Er der nogen som kan hjælpe mig? Hvad skal jeg gøre?

Jeg blev involveret i harmoniaksamenstod for et år siden og fik piskesmæld! Efter et styk tid blev jeg behandlet mod depression og konstateret PTSD. Jeg er stadigvæk under behandling med først Citalopram og nu med Venlafaxin, Mirtazapin og Risperidon.
Men snart falder jeg uden for 52 uger perioden for sugedagpenge og i går fik jeg under samtalen i kommunen at vide at perioden vil sandsundligvis ikke blive forlænget! Jeg er desperat og ved ikke hvad jeg skal nu! Jeg er medlem af A-kassen. Men som jeg kan se, kræver det at jeg er klar til arbejdsmarked, og det er jeg bestemt ikke endnu!
Nogen som kan hjælpe mig???

Forslag: Bed A-kassens jurist om hjælp!

Written by irsten 11. jul 2012 08:08

Hej AM 1969

Det er en kedelig situation, du står i, og jeg kan godt forstå, at du er desperat.

Hvad har kommunen gjort i den lange sygeperiode, der er gået? Har de ikke lavet en ressourceprofil, for at finde ud af, hvad du kan klare?

Jeg har selv stået i samme situation, og jeg var også desperat, for jeg kunne ikke få lægehjælp. Det er nu ca. 11 år siden, at jeg blev syg, og her for få måneder siden, er det så blevet opdaget, hvad jeg fejler. Der er slet ikke tale om nogen psykisk sygdom, men derimod noget fysisk, som jeg nu er kommet i behandling for.

Men tilbage til situationen, hvor man står for at falde ud af dagpengesystemet, fordi man ikke er blevet rask i løbet af de 52 uger.

I mit tilfælde lavede kommunen en ressourceprofil, der viste, at jeg ikke ville kunne klare at arbejde. Men det tog jo tid, og efterhånden som tiden gik, blev jeg nervøs.

Jeg var som du medlem af en A-kasse. Jeg havde valgt den allermest skrabede ordning og var altså ikke medlem af fagforeningen, kun A-kassen. Men det viste sig, at i hvert fald min A-kasse også havde en jurist og en socialrådgiver tilknyttet, hvor jeg kunne få gratis rådgivning og støtte. Især juristen var til stor hjælp.

Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte A-kassen og spørge om mulighederne for at få hjælp.

Jeg ved godt, at det måske forekommer vanskeligt. Sådan var det i hvert fald for mig. For en A-kasse er jo til for at betale arbejdsløshedsdagpenge til dem, der står uden arbejde, men er raske! Derfor kan det forekomme vanskeligt at bede en A-kasse om hjælp, når man faktisk er syg! Men du betaler jo dit kontingent, og hvis A-kassen har en socialrådgiver eller en jurist ansat, så er du jo med til at betale deres løn og har dermed allerede betalt for assistance!

Så jeg vil faktisk give dig det råd at bede A-kassen om hjælp til at tackle kommunen!

I mit tilfælde nåede jeg lige akkurat at få bevilget førtidspension, inden de 52 uger var gået.

Og nu her adskillige år efter, er det også blevet muligt at få lægehjælp ;o)

Så måske når jeg at blive rask, inden jeg bliver folkepensionist!

Jeg håber meget, at du kan få løst dit problem. Sådan som jeg husker det, forårsagede bekymringen for økonomien en forværring af helbredet. Jeg sender sender dig al min opbakning.

Irsten