Debatindlæg

Jeg har prøvet det med abilify, jeg blev ikke decideret manisk, men så rastløs at der bare skulle ske noget HELE Tiden, jeg kunne ikke engang holde ud at sidde i et tog i ti minutter.
Den ene aktivitet skulle afløse den næste.
Mig der ellers er sådan ret fordybende og meditativ af natur - indimellem også for meget (kan ikke tage mig sammen til noget).

Jeg fik at vide at det var normalt i starten men ville fortage sig igen, det fortog sig også efter en uge, jeg kunne da godt have brugt noget af energien derfra, måske 50% af den, men det var helt klart for meget i den uge, og efterfølgende var det desværre helt forsvundet igen og det eneste af uroen der blev tilbage var en forfærdelig uro i mine ben, dette sagde de også ikke kunne skyldes abilifyen da der gik nogle timer efter indtagelse til det kom, men uanset hvad havde jeg det ikke før jeg startede, og det fortog sig heldigvis også da jeg stoppede igen.

utroligt at de er så modvillige til at tro deres patienter, det er jo desideret mangel på respekt..oveni at det også er ødelæggende for at opnå et sandt billede af medicinens potentialer og begrænsninger..

Det vil jeg give dig fuldstændig ret i.

Jeg tog også på på et tidspunkt (af nogle andre piller) hvilket de heller ikke mente skyldtes medicinen, selvom jeg i mange år har haft en fuldstændig stabil vægt, da jeg insisterede på at vægtøgningen ikke var kommet af sig selv og på ingen måde var noget jeg kunne forlige mig med, begyndte de dog alligevel at nævne at jeg nok ikke skulle tage de piller mere så….

De glemte også at fortælle at antipsykotisk medicin kan hæmme fantasi og kreativ tænkning osv. hvilket gør at man rent faktisk kan risikere at få det værre, hvilket var tilfældet for mig, - og de synes stadig det er rigtig ærgerligt at jeg nægter at afprøve flere af den slags kemikalier i min hjerne, men jeg tør simpelthen ikke.
Jeg mener også jeg har mistet nogle ting pga. medicinen, men det kan jeg selvfølgelig ikke bevise, og jeg bliver højst betragtet som paranoid hvis jeg nævner det.

Grundet den manglende opbakning i psykiatrien mht. disse ting, har jeg søgt rundt omkring på nettet, og fundet mange med lignende dårlige oplevelser mht. medicin, - det virker som et meget lukket land, spis piller og få det bedre, man bliver sjældent oplyst ret meget på forhånd udover de ting man kan læse på indlægssedlen (som ofte er ret skræmmende og bliver slået hen som overdrevne eller meget sjældne hvis man nævner dem for lægen).

Som patient der har det skidt, og måske oplever at få det endnu værre, kan det også være en næsten urimelig stor opgave at skulle rejse sig imod den autoritet som lægevidenskaben jo er, og tro mere på sig selv som den ”patient” man nu er, end på en ”rask” og fagligt veloplyst person.
Men uanset hvad kan det være det bedste i nogle tilfælde.
Jeg er glad for at jeg trods alt kunne, jeg blev ikke rask og velfungerende, men jeg slap da for alle bivirkningerne.

Jeg respekterer fuldt ud at medicin kan hjælpe nogle mennesker, men dem det ikke hjælper på, eller som får det værre, synes jeg også man skal respektere, det behøver virkelig ikke at være ”deres sygdom der fortæller dem at de ikke skal tage deres medicin”, det kan også være at ens indre kerne fortæller en at det nedbryder de ressourcer man trods alt har tilbage.
Ja det var nogle af mine – helt personlige og for egen regning - erfaringer i hvert fald :-)

ja som patienter burde man systematisk få ulighed for at evaluere medicinen man tager... det gir ikke mening at det kun er halvguderne der ikke selv indtager medicinen der skal være dommere over hvordan medicinen indvirker på den enkelte...

der burde hver eneste gang man modtager en medicin stærkere end albyl, så burde der medfølge en automatisk selvangivelse man skal aflevere om medicinens oplevede virkning.

Igen er jeg meget enig.

Når jeg fortæller om mine erfaringer til ”halvguderne” ;) – ser de undrende på mig og siger at de har aldrig før hørt om nogen der fik det så skidt af medicin.

Men fakta er jo at jeg på nettet kan finde et betragteligt antal erfaringer der minder om mine, så det virker lidt underligt at dem der udskriver det slet ikke er bekendt med dette.

Ifølge min overbevisning er det risikabelt at give psykisk dårligt fungerende mennesker, medicin der kan risikere at gøre at de får det endnu værre, uden at man netop er meget obs på dette, - for hvis alt bliver tillagt ”nye reaktioner på den i forvejen eksisterende sygdom”, uden at se på at noget af det kan være forstærket af medicinen, så må det da kunne slukke det sidste håb hos patienten tænker jeg.

I så fald ville det være bedre at være åben om det, så man i det mindste ved hvad man har med at gøre.

Men det virker som om det skal være en lukket dør.

delvist enig, man skal lytte til patienten mht. hvilke bivirkninger patienten har og man skal ikke som udgangspunkt tillade sig total tvivl over den enkeltes erfaringer, dog virker "hjerne-medicin " så forskelligt på de forskellige personer også med samme sygdoms symptomer at man normalt ikke kan lave helt klare advarsler mod et stof hvis det virker totalt mærkelæigt på en enkelt patient eller på lad os sige 1% af patieneter de prøver medicinen... 1% med mega bivirkninger vil sansynligtvis være at finde et sted eller mange steder på internettet, da man vel også har en større tendens til at ville slå store og globale advarsler op hvis man nærmest har følt sig forgivet at et kemisk stof...

selv om jeg har oplevet maniske ekstrem opkørthed af antipsykotika har jeg kun kunnet finde 5 tilfælde omtalt på internettet, hvorfor jeg tror det er et meget meget sjældent fænomen, men det er dog fortsat hvad JEG HAR OPLEVET og jeg har ingen tvivl om at det er medicinen der var årsagen overhovedet... selv om jeg har mødt ignorante Halvguder ... stokdøve som yderdøre når jeg har prøvet at gøre dem det klart......
jeg er spændt på om jeg også bliver "manisk-rablende " af serequel som jeg måske siger ja til i en kombinations behandling med et stemnings stabiliserende stof...hvis jeg bliver lettere speedet på trods af det stemnings stabiliserende... hvilket jeg ikke rgner med at blive da jeg ikke kan genkende mine symptomer som EUFORISKE på noget tidpunkt hvor det ikke har været en forelskelse der har været årsagen..

Okay, altså dér hvor jeg var, blev det i hvert fald medgivet at abilify kunne give rastløshed og forøget energi i starten.

Og jeg er helt enig i at "hjernemedicin" påvirker meget meget forskelligt på den ene og den anden, derfor er det jo også netop meget vigtigt at tage alle virkninger og bivirkninger alvorligt.

Jeg vil så helt personligt mene at der ikke er nogen risiko for opstemthed og øget energiniveau ved indtagelse af seroquel.

Det var i hvert fald et stof der sendte mig helt i gulvet, incl. søvnbehov langt udover det normale, middagslure som jeg ellers aldrig tager, og flere tilfælde hvor jeg var meget tæt på at besvime og følte jeg hang et sted imellem liv og død.

Men for nogen virker det godt. og jeg vil da ønske dig alt muligt held og lykke :-)

hej ja det er også min opfattelse at serequel er at sammenligne med en blød gummihammer i forhovedet, og at nogen bliver slået ud og er groggy hele døgnet rundt... det skal vel stå i forhold til hvor alvorlige problemerne man oprindeligt havde er...ellers ender det med medicin på medicin og medicin til at tage medicinene bivirkninger... nogle typer medicin er så afslappende at åndedrættet kan slappe for meget af og det kan blive decideret farligt... mange af halvguderne er forøvrigt glade amatør alkymister forekommer det mig... ;-) forhåbentlig en hobby der holdes i privat regi.... hermed mener jeg at man virkeligt skal sætte sig godt ind i synergivirkningerne som læge og ikke glemme at i medicinens verden er 2 + 2 ikke altid = 4

Ja helt sikkert, resultatet skal gerne være at man får det bedre end udgangspunktet - sådan sammenlagt alt i alt.
Gør man ikke dette er det nok en forkert behandling, - som evt. videreføres ved en pillerække som til sidst mest af alt kompenserer for hinandens bivirkninger, - og ja her må man ofte selv være den der stopper op.

Men det lyder som om du har en sund indbygget skepsis og realitetssans, så jeg ønsker dig held og lykke - også med seroquel hvis du vælger at prøve det :-)

Jeg startede på Abilify som depot (sprøjte) for ca 2,5 mdr siden og den sidste mdr. har jeg simpelthen været så hyper og fået afvide af min behandler at jeg var for hyper og nærmest manisk. Jeg kan ikke holde ud at sidde stille, eller som en skrev at sidde i et tog i 10 min. Har lavet mærkelige ting som at kaste maling på væggen og rykket rundt på møblerne i lejligheden indtil de til sidst ikke kunne stå på flere forskellige måder.
Jeg tager ingen steder, for dét at skulle vente 2 min mellem bus og tog er helt ulideligt.
Vasker op og gør hovedrent dagen lang, og har voldsomt mange ideer til hvad der hele tiden kan gøres, især af kreative tiltag.

først nu efter den her mdr er jeg ved at være træt, og lige pt. har jeg da siddet stille i en time.

Jeg ved ikke om det er et tilfælde, eller om det er en bivirkning fra medicinen, men jeg tror nu ikke det er tilfældigt.
Derudover kan jeg ikke sove med mindre jeg tager seroquel, og selv der vågner jeg mange gange i løbet af natten.

Kan se det er et gammelt indlæg, håber dog alligevel du ser mit svar :)

Jeg har været på en del medicin. Alt sammen mod skizofreni. Jeg kan ikke lige huske alle navne på dem. Men fældes ved dem alle var at man for øde appetit og for trang til søde sager. med Abilify tog jeg 20 kg på. jeg begyndte at sove 14 timer i døgnet. jeg dyrker normalt meget motion det begyndte jeg helt at holde op med da det er meget svært at dyrke motion på anti qsykotisk medicin ikke kun Abilify. Men de fleste. jeg var vand til at løbe 4 gange om ugen 1 x 16 km 1x 10 km 2x 5 km. lige pulslig kunne jeg ingengang løbe en 5 km da det var som at løbe de sidste 5 km af et maraton. og vægt træning kunne jeg løfte måske 20-30 % mindre ind jeg plejede. Det giver jo meget god mening at medicin skulle gøre det da den hæmmer hjernen. Jeg har spurgt flere om det med motion og medicin. De kan nikke genkende til det jeg skriver her. men som jeg kan læse i mange af de overstået indlæg er at psykiaterne nægter alt det her som man fortæller dem. De kender kun de positive historier og fordi man har en sygdom så alt hvad man gør og fortæller er bare noget man bilder sig ind. Jeg har 2 gange været på Abilify og begge gange skete det her som jeg fortæller. Nu vil de have at jeg skal medicin igen. og psykiaterne fortæller mig at det kommer ikke til at ske igen det som skete de sidste 2 gange. Nu har du nemlig mere erfaring og er længer fremme. Bulshit i mine øjne. Jeg ved godt måske skulle jeg ikke lige nævne det her. Men først troet ikke rigtig på det men hvor mere jeg høre og læser om andre patienter. Så er det jo helt åbne lyst at qsykiatrien på en eller anden måde hvordan skal jeg forklare det. Sammenarbejder med medicin industrien. Som om de for en eller anden bonus for hvor flere de kan få på medicin des du bedre. Jeg har også hørt en fugl synge om at deres uddannelse er lavet i guide lines af medicin industrien. Men det sidste kan jeg jo ikke bekræfte eller noget. Jeg er enig at der nogle som har brug for medicin. Men jeg har altså valgt ikke at røger medicin mere. Jeg har det meget bedre uden. Selv om jeg ikke har det fantastisk. Så er det langt mere behageligt uden.

Naturlige Antidepressiva - restilen.dk Jeg modtog min bestilling til tiden og pillerne virker rigtig godt.