Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

Bekymret for bipolar kæreste

Written by LGBipolar 8. maj 2015 13:41

For to år siden fik min kæreste at vide af hans psykiater at han var bipolar, og han har siden været i behandling for det. Nu vil han så stoppe med medicinen uden at konsultere med egen læge først. Han er ikke tilknyttet psykiater pt., da han er gået på pension, og han har derfor aftalt med lægen, at det er ham der tager over lige nu, men lægen ved ikke at han trapper ned herhjemme. Vi har de sidste par år været ude at rejse flere gange mellem én og fire måneder af gangen. I 2013 startede min kæreste på en 2,5-årig uddannelse. Han afsluttede første år sidste år med et 12-tal, men han kom ikke i gang med andet år. Jeg er bekymret for om han kan fastholde sin uddannelse og afslutte den og hvordan det vil gå med job bagefter. Jeg gør alt hvad jeg kan for at forstå ham og være der, men nogle gange er det svært. Lige nu er det svært, fordi han selv vil stoppe med medicinen, for at mærke hvordan han har det uden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved bare at jeg så gerne vil have at han har det godt og finder en form for stabilitet i hans liv, hvor han kan være tilfreds og glad med det han har.
Er der andre der har været i en lignende situation og har gode råd?