Debatindlæg

Debatforum:  Pårørende og venner

mange år med en deprimeret

Written by tania 16. apr 2016 11:12

Jeg er gået fra min mand ,vi har levet sammen i 30 år. Ud over han har haft flere depressioner er han også eks alkoholiker, vi skulle på ferie i nogle dage for at opbygge vores forhold igen ,Efter tre dage kom jeg til at græde og kunne ikke holde igen. Min mand er ikke i stand til at tale om følelser, og jeg magter ikke mere at gå rundt og overse "elefanten" som fylder rigtig meget for mig,men som min mand ignorerer. Jeg har sagt ,vi ikke kan være så meget sammen ,så længe ,hanikke magter at tale om vores forhold og hans/mine følelser. Jeg ved godt han som depressiv nok ikke magter det men jeg er jo også et menneske og har også mine grænser. Vi er strartet på parsamtale, men jeg synes ,det er lidt svært ,når det kun er mig der "beklager" mig, Jeg står med en afmagt så stor og en skyldfølelse over at jeg ikke kan mere.

forståeligt

Written by Skovtrolden 16. apr 2016 13:26

Det lyder hårdt, og også meget forståeligt.
Jeg kender godt til ikke at blive rummet følelsesmæssigt, den anden part kan så typisk mene man dermed altid er den der "beklager sig", - når man bliver ene om at sige alle de fortiede ting, det svigt det er aldrig at blive mødt i følelser, er enormt - uanset umiddelbart usynligt.
Det gør ondt og det gør ensom.

Jeg forstår godt du har brug for en pause og lidt afstand, måske kan det på sigt redde forholdet, hvis I ønsker dette.

At lukke af følelsesmæssigt er ikke en uskyldig ting, men rammer den anden part meget hårdt.