Udtrapning af antidepressive (venlafaxin)
Written by
MariaChk
25. apr 2016 00:44
Hej depnet.
Jeg er en 22årig ung kvinde som endelig er nået til et punkt i mit liv hvor jeg kan slippe mine antidepressive pille!!! (jubiiiii!!!!)
til forhistorie:
Som 15 og 16årig havde jeg to selvmordsforsøg, og som 15 årig kom jeg i behandling for depression, og har været det siden uden en eneste pause..
Har været på citalopram, setralin, fluoxitin og nu er jeg endt på venlafaxin, alt sammen har været i forskellige doser, men idag er jeg på 75mg venlafaxin som jeg tager hver aften.
Jeg er for nyligt blevet diagnositeret med OCPD (tvangspræget personlighedsforstyrrelse) og er startet op i behandling på ballerup psyk. I noget psykoterapi lige foreløbig og om en måneds tid noget gruppeterapi.
På Ballerup Psyk. Har jeg fået tilknyttet en dygtig overlæge, som jeg i mandags havde en god snak med, og vi blev enige om at jeg kunne ligge pillerne på hylden fra den dato hvis jeg ville.
Jeg er dog igang med noget kørekort og ville ikke have at bivirkningerne skulle forlænge det forløb, så jeg ville tænke over det indtil tirsdag aften og så sende hende en mail med mit valg.
Hun sagde at jeg evt kunne prøve med den "kolde tyrker" og fik jeg det for dårligt, så kunne jeg bare tage de 75mg igen og så kunne vil lange lansommere udtrapning senere hen...
Jeg stoppede tirsdag aften med pillerne.. Wow det var en underlig følelsr! Skræmmende og fantastisk rart på en og samme tid!!! Endelig skulle jeg lære mig selv at kende!
Nu begynder mit liv tænkte jeg!!
Indtil onsdag morgen.... Kunne overhovedet ikke stå op... Lå i sengen til kl 18! Når jeg kiggede rundt i soveværelset kunne mit syn ikke følge med øjnene... Det blev en meget rolig aften på sofaen!
Så kom torsdag, lå her i sengen til kl 14, følte vibrationer i kroppen hver gang jeg bevægede en kropsdel, og havde sovet forfærdeligt med alllllt for mange realistiske og ubehagelige drømme.. Samt at jeg skiftevis frøs og svedte når jeg lå i sengen.
Men kl 17 fik jeg dog taget mig sammen og tog til Teori. Nok de længste 3 timer i mit liv! Kunne næsten ikke koncentrere mig og var døden nær af træthed og jeg frøøøøs! (Og jeg fryser ALDRIG).
Min kæreste havde fri fredag (stor bede dag) og en af hans venner kom forbi, jeg havde krampetrækninger i kroppen, og da de fyrede op i en joint røg jeg med for at min krop kunne slappe lidt af... Det hjalp ihvertfald en smule..
Fredag sov kæresten og jeg længe da kærestens ven først var taget hjem kl 04, og om aftenen tog vi ud og spiste med min mor og bror.
Vibrationerne i kroppen havde jeg stadig, og var meget svimmel.
Det tog voldsomt til da vi kom hjem om aftenen fredag, og jeg var pludselig også meget grådlabil, mine muskler gjorde ondt, havde krampetrækninger og følte at en influenza var på vej... Da jeg vidste at jeg lørdag formiddag skulle til førstehjælp på køreskolen, begyndte jeg at overveje at tage min venlafaxin igen... Blev enormt ked af det bare ved tanken, følte mig som ek taber, og tænkte at ikke engang det kunne jeg finde ud af... Min kæreste og mor fik mig ned på jorden og jeg endte med at tage pillen... Kom dog ikke afsted til førstehjælp, men havde det allerede bedre lørdag....
Nu sidder jeg tilbage med en følelse af afmagt, og følelsen af ikke at kunne komme af med et stof som tydeligvis påvirker min krop voldsomt. Jeg vil så gerne af den medicin, islr nu hvor jeg er i et godt behandlingsforløb og sommeren er på vej.
Men hvordan gør jeg? Min læge snakkede noget om 37,5 mg , men hvad så når jeg går fra 37,5 til 0mg bliver det så det samme igen???
Ufff, håber at høre fra nogen der har stået i lignende situationer, og beklager at det blev så langt :)
Det kender jeg!
Written by
KiaGee
10. maj 2016 21:22
Hej Maria
Jeg kan genkende hver og en af de symptomer du beskriver og ganske mange flere! Jeg har, som du, også fået venlafaxin og trappede ned til 37,5 over 10 måneder. Det var rigtig hårdt og især hårdt at smide pillen. Jeg var syg med de symptomer du beskriver i et par måneder efter jeg stoppede helt med medicin og derefter blev det langsomt bedre. Jeg blev dog stadig svimmel med kvalme og rystelser op til et halvt år efter jeg var stoppet. Jeg vil bare sige til dig; alt ubehag er det hele værd. Du får det så meget bedre uden den medicin og det kan du ret hurtigt mærke. Det er ikke rart at have det dårligt, men husk det kun er en periode! Det er ikke sikkert du får det dårligt i ligeså lang tid som jeg gjorde, nogle oplever ikke det tager så lang tid! Alt mulig held og lykke i fremtiden, er sikker på du nok skal klare det :)
Av, av, seponering er aldrig sjovt
Written by
Sarahhn
24. nov 2016 16:10
Hej Maria,
Kæmpe high five på at du nu er kommet til et sted, hvor du kan afslutte din medicinske behandling. Og high five på, at du har været så mange præparater igennem.
Jeg har selv været på mange præparater, 9 forskellige, for at det ikke er løgn. Så jeg kender godt til problemet! venlafaxin et kendt for at være et af de værste præparater at trappe ud af. Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke umuligt. Og når du kommer ud af venlafaxinen, så klap dig selv på skulderen, for så har du bare været ekstra sej.
De første 5 dage uden pillerne er de værste, så lad dig ikke skræmme af at det fortsætter sådan for evigt. 5. dagen er som regel den værste.
Symptomer som forværret depression, influenza-fornemmelse, elektriske stød, depersonalisering, ufrivillige rykkende bevægelser, kvalme, rystelser osv. er her naturlige. og IKKE farlige.
Viser det sig, at det er for svært at komme igennem, kan man evt. erstatte vanlafaxin med fluoxitin i en periode, da fluoxitin har en meget længere halveringstid end venlafaxin. Venlafaxinen er slem fordi der dual-virkning (serotonin og noradrenalin) og fordi den har ekstrem kort halveringstid.
Et par tips er at drikke ekstra meget vand, brug en varmepude mod ufrivillige rykkende bevægelser og krampetrækninger og få gået nogle gode lange ture.
Held og lykke og mental opbakning fra mig!
Mvh. Sarah