Egenomsorg
Written by
altidalene
17. feb 2017 05:31
Jeg håber nogen af Jer gider at svare på dette. Har I meget egenomsorg? Hvordan tror I, at I har fået det, eller måske hvad årsagen er til, at I ikke har det?
Jeg har næsten ingen omsorg for migselv, og ville gerne blive bedre til det. Men det virker så unaturligt og noget kunstigt, påtaget noget, når jeg forsøger.
Start småt
Written by
Rabina
17. feb 2017 14:40
Jeg blev rådet til at gøre noget 3/10 min hver dag for mig selv, af min teraput.
jeg er begyndt at tage mig tid til mindfuldness, smøre mig med crem hvermorgen og prøve at tænke i at spise sundt.
Jeg har en tendens til at blive lidt pyllert om mig selv fordi jeg er bange for at blive angst så min egen omsorg bliver tit koncenteret om at jeg skal passe på mig selv for ikke at blive angst..
egenomsorg, overskud og selvværd
Written by
Skovtrolden
18. feb 2017 16:16
Ja egenomsorg, den har jeg også svært ved.
For den kræver overskud, og mht. visse ting kræver den også årsag, jeg mener - jeg gider personligt ikke tage noget lækkert flot tøj på, hvis det bare er til at gå rundt i alene herhjemme, eller fordi man lige skal ud og handle, så kan det almindelige kedelige gøre det.
For mig ville det også være egenomsorg at prøve at ses mere med venner, eller finde nogle venner hvor det føltes "nemt" at være sammen.
Jeg synes oftest det er "en opgave" at ses med andre, og jeg savner de få gode venskaber jeg har haft tidligere i livet hvor man ligesom bare var sig selv og delte hinandens selskab.
Rent praktisk forsøger jeg at passe på min krop, sove nok, få motion, få noget ordentligt at spise helst hver dag, på de gode dage soler jeg mig i at det kan mærkes på energien, men på de dårlige dage synes jeg desværre ikke jeg kan mærke nogen forskel.
Min egenomsorg er også at beskytte mig selv, sige fra og det betyder nogen gange at lukke af for verden, det er så indimellem en lidt uigennemskuelig opgave for mig at skelne mellem hvornår jeg rent faktisk passer på mig selv og lader op, og hvornår det mere har taget form af at jeg gemmer mig i min hule og dermed ikke får de stimuli der måske kunne give god energi at komme videre med, det er en balancegang, hvornår har jeg brug for det og hvornår er det en flugt.
Jeg tror også helt klart egenomsorg er noget med at mærke hvad der er godt for en, og sige til og fra ud fra dette.
Men det kræver nok en vis grad af godt selvværd, har man ikke dette kommer der alle de dér omveje på banen, til sidst kan man ikke selv længere se hvad der er frem og hvad der er tilbage.