Debatindlæg

Kære med-depressive herinde <3

Jeg er en 37-årig kvinde, som dagligt får 20 mg. Citalopram og 200 mg. Lamitrogin til at stabilisere mig, fordi jeg tidligere har været indlagt to gange med depression, og fordi jeg er diagnosticeret til at have en snert af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (om end "de" ikke er helt sikre).

Jeg føler, jeg går rundt i en klokke og ikke rigtig kan mærke noget energi eller engagement i forhold til min omverden. Jeg gider ingenting, og ingenting siger mig noget. Jeg føler mig lidt groggy og stenet og så bare sådan lidt "fjern" i forhold til dagens gøremål og mennesker omkring mig. Det er, som om jeg må slæbe mig gennem dagen og de ting, jeg skal.

Især går det mig på, at jeg ikke rigtig kan mærke følelserne og interessen for min lille 1-årige søn, og det gør det svært for mig at huske at lege med ham og give ham nok omsorg, føler jeg. Det piner mig, fordi jeg ellers er et meget følsomt menneske, men den der "dyne" jeg går rundt med om hovedet har bare sat mig helt i stå. Jeg skal minde mig selv om at hygge mig med ham. jeg har hele tiden bare lyst til at trække mig væk med en bog eller et tv-program - eller at sove.

For jeg er også enormt træt. Helt tung i hovedet hele tiden. Og det bekymrer mig, da jeg skal starte arbejde som journalist inden længe her efter min barsel.

Nå - sikke en lang indledning. Mit spørgsmål er egentlig bare, om nogle af jer har erfaring med, hvilke af præparaterne (Citalopram og Lamitrogin), som er skyld i trætheden og/eller hvilken en af dem, der er skyld i følelsen af at være i en klokke af ligegyldighed og følelsesløshed?

Jeg er bare nysgerrig på, hvordan det forskellige medicin virker, og jeg har ikke rigtig kunnet blive klog på det via indlægssedlerne.

Mange hilsener og tak - fra Mai