Debatindlæg

Nu har han netop gjort tilsvarende, dog værre, da han er i tvivl, om han overhovedet kan være sammen med mig og ville have sin nøgle tilbage straks. Han ville have noget fred og kunne ikke have en kæreste. Vi havde lige inden haft nogle hyggelige dage. Dog var han en smule køligere om eftermiddagen, men da jeg gjorde ham opmærksom på det, var han meget kærlig. Vi skiltes, da han skulle til middag med nogle venner. Han ringer som aftalt på vejen hjem derfra, men siger hurtigt, at han ikke kan være sammen med nogen pige. Han er forvirret og har brug for tid alene, savner sin ekskæreste og er bekymret for hende (hun er åbenbart også syg og har det svært efter bruddet, de var sammen i 2 år og slog op for ca. 5 mdr. siden). De har kommunikeret fra starten af vores møde. Først tog han ikke telefonen, når hun ringede (påstod han ikke ville tale med hende), derefter medgav han, at de sommetider snakkede som venner. Den aften han slog op, havde han talt med hende, og hun havde brug for hans hjælp samtidig med, at han er presset af noget arbejde (han arbejder ikke, når vi er sammen selv om jeg har opfordret ham til det). Jeg tog igen op til ham, da det jo kom som et lyn fra en klar himmel. Denne gang var han ikke til at hugge eller stikke i. Jeg tog i byen (måden jeg reagerer, når en kæreste gør mig ondt) og mødte desværre op hos ham på vejen hjem (jeg går i panik, når noget sådant sker, da jeg bliver meget ked af det, når nogen forlader mig, ja jeg bliver faktisk desperat og må forsøge at løse situationen med det samme). Det virkede selvfølgelig heller ikke. Dog ville han gerne have haft mig med ind i soveværelset inden jeg gik. Faktisk gik det så galt for mig den weekend, at jeg måtte indlægges. Havde håbet han ville komme og besøge mig, men ville ikke engang tale med mig i telefonen selv om, han havde sagt, at vi bare kunne være venner.
I dag opsøgte jeg ham så igen, da jeg ville se, hvordan han ville reagere på at se mig (frygtede, at han slet ikke ville se mig), men han ville godt mødes. Han var meget mere kold, end han plejer (fik dog et knus og et kys på kinden), sagde kort tid efter, at han savnede mig, men at han ikke kunne love noget, men blev i løbet af et par timer ligeså kærlig, som han plejer, og sagde, at han elskede mig og ikke ville miste mig. Vi kyssede og holdt om hinanden og han ville mere, men det ville jeg ikke, når sagen var uafklaret. Da vi havde rejst os var han igen mere kold (så på ½ time gik han fra at virke som om, han ville være sammen med mig til ikke at ville). Da vi mødtes i dag, ville han heller ikke rigtig være alene med mig og snakkede meget med andre mennesker, hvor jeg jo ønskede alenetid at tale i, det fik jeg først senere på dagen.
Nu sidder jeg så og venter på et svar. Havde sagt at han måske ville ringe i aften, men det sker ikke, måske i morgen, men det sker måske heller ikke. Ham som plejede at ringe kærligt til mig mindst 3 gange om dagen. Er bange for enten ikke at høre fra ham, eller at det bliver en træls besked. Virker som om det er svært for ham at give dårlige beskeder ”face to face”.
Han sagde, at det var en blanding af forvirring og mit alkoholforbrug, der gjorde udslaget, og at han skulle passe sit arbejde og kunne ikke have en kæreste lige nu. Han har dog stadig god tid til vennerne, hvor han før ofte valgte mig. Jeg har lovet ham, at få styr på alkoholen og accepteret, at han hjælper ekskæresten, hvis der ikke er noget mellem dem.
Er der noget jeg kan gøre, eller skal jeg lade ham være i fred? Ved godt, at det lyder som et ufornuftigt forhold, men jeg kan ikke undvære ham. Er det hans sygdom, der gør, at han kan skifte så pludseligt (mener han ikke helt selv, siger bare at han er ”fucked up” i hovedet), eller skulle jeg have gjort noget anderledes?
Han har fået en vigtig kunstopgave, som han fortæller vidt og bredt om. Er det blevet hans nye ”drug” i stedet for mig?
Ved godt det er en lang smøre, men det fylder utrolig meget for mig, da jeg er meget sårbar og er bange for at

falde tilbage i misbrug, hvis han siger nej, da det desværre er måden, jeg drukner sorg på. Eller at blive deprimeret igen.

Mvh Anlane

Kom lige i tanke om, at han virkede mega jaloux i dag, da en tidligere elev af mig sagde hej, Mærkeligt, hvis han er blevet lidt ligeglad.
Håber I kan give mig et råd/nogle tanker.

Han, tidligere misbruger og Bipolar.

Du, misbruger.

Egentlig er det ret klassisk at I finder hinanden. Og nu bakker han lidt ud. Der er mange ting. Han er bange for dit misbrug og at han ryger med ned. Der er den tidligere kæreste som han har kontakt til. Måske han ikke helt kan slippe det. Han er førtidspensionist. Nu om dage blive man først førtidspensionist når man har NUL arbejdsevne, og det smitter af på det private og omgang med andre mennesker. Noget tyder man slet ikke har ressourcer til at pleje sig selv og andre. Hvordan ser hans hjem ud, er der ryddet eller ligner det noget der er løgn. Ligner det noget der er løgn - ville jeg holde mig langt væk. Da der så er tale om social nød. Bipolar og misbrug er altid en dårlig cocktail. Da misbrug forstærker virkningen af den medicin man tager for bipolar. Om det at han kan være kold har noget at gøre med bipolar, ved jeg ikke. Man kan ikke kigge på det enkeltstående. At du er bange får at falde tilbage i misbrug, hvis det ikke bliver til noget mellem ham og dig kan du ikke hænge ham op på. Det er dit eget ansvar om du falder tilbage i misbrug. Det vidner bare om svaghed hos dig. Det kan jeg godt forstå, han er lidt bange for. Det hele virker som et dårligt social miljø for Jer begge, og måske derfor kommer det heller ikke rigtig til at fungere. Ud fra det du har skrevet, tror jeg ikke det nogensinde vil komme til at fungere. Personligt ville jeg give mig i kast med sådan en mand, der er tidligere misbruger på førtidspension. Aldrig.

Jeg skrev "Personligt ville jeg give mig i kast med sådan en mand"

Der skulle have stået "Personligt ville jeg IKKE give mig i kast med sådan en mand"

Du sletter din profil hver gang. Hvad er du bange for. Der er ingen der kan regne ud hvem du er ud fra et tilfældigt profilnavn. Kun folkene bag DepNet kender din email-adresse. Men det er også det. Så du behøver ikke være bange for at blive afsløret som "Det er da min nabo" :) Du kan bare kalde dig "Anonym nr500" eller noget.

Det er mig, som har skrevet indlægget og har kun slettet min profil i håb om, at selve indlægget også blev slettet, men det gjorde det ikke. Grunden til, at jeg gerne ville have det slettet er, at vi har fundet sammen igen og vil nødig miste ham, hvis han evt. følger denne debat (tror dog ikke).
Kan godt høre, at min beskrivelse af ham lyder skræmmende, men faktum er, at han er et meget venligt og kærligt menneske, der drager stor omsorg for andre. Derfor er jeg meget glad for, at han faktisk vil hjælpe mig med at holde mig ædru og tror på, at jeg nok skal lykkes med det.
Han laver masser af ting hver dag og har et pænt hjem. Tror faktisk vi kan hjælpe hinanden (ser sådan ud indtil videre).

Min mand opgav mig og børnene, da han begyndte at knytte sig til en anden kvinde, han netop mødte. Han anmodede om en skilt, og min verden blev smuldrende, fordi du aldrig kan forstå de smerter, der følger med skilsmisse, før du står overfor den. min mand var ikke længere interesseret i at have noget at gøre med mig og børnene. Da min mand forlovede sin kæreste, blev frygt for at miste lykken i mit hjem med en anden underlig kvinde et bedre sted i mit hjerte. Mit liv blev fyldt med smerter og Truman, indtil jeg så en god kommentar til Dr. Goko om, hvordan han har reddet så mange livsudfordringer, forhold og ægteskaber. Jeg kontaktede ham og forklarede mit problem for ham. Han lover at hjælpe mig med at løse mit ægteskabsproblem, og han gjorde som han lovede. I dag er min mand hjemme og hans opførsel er vendt tilbage til den mand, jeg blev gift med. Jeg kan ikke takke Dr. Goko nok for det, han gjorde for mig, jeg er så taknemmelig og er virkelig velsignet over at have muligheden for at støde på en mægtig mand ved navn Doctor Goko. kontakt ham via e-mail: Dr.gokosspiritualcaster@gmail. com og WhatsApp-telefonnummer +2348056398964