Debatindlæg

Min angst og depression har været on /off de seneste to år efter en stor transplantation. Rent fysisk er jeg blevet næsten rask på 2½ år og passer mit arbejde - og så kom det lige igen for 1½ uge siden. Et voldsomt epileptisk anfald på 7 minutter og bevistløshed - og afsted med fly til et sygehus. En CT scanning fandt også en skrumpet hjerne. Som den unge læge sagde til mig "jeg siger jo ikke at du er dement endnu" Nej, det er jeg heller ikke men jeg har fornemmet min manglende evne til at huske alt det hele når jeg er på arbejde. Alzheimers står og banker på min dør. Jeg må ikke køre bil, jeg kan ikke huske det jeg skal på arbejde, jeg falder om når jeg er ud at gå og fremtiden hvad byder den på? At jeg om lidt ikke kan kende mine kollegaer, børn, veninder osv. Jeg kan som prinsen går rundt og sige tåbelige ting.
Jeg har grædt grædt og grædt i den seneste uge hvor jeg har ventet på at få indkaldelsen til neurologen sådan at jeg kan få min dom.
I dag har jeg ikke magtet at gå på arbejde og skrevet en mail til min læge for at få noget antidepressiv medicin - men måske for sent i forhold til at det er fredag for der er ikke kommet noget svar.
Hvordan skal jeg kunne klare at møde en af mine børn i morgen og lade som om det bare er noget epilepsi? Jeg ved det ikke. jeg ved heller ikke om jeg orker at leve og blive den skøre kvinde der ikke husker hvem de andre er og måske ikke kan finde hjem.

Hvad gjorde i?
Er der mon nogen herinde som er demente?