Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

Jeg overlever bare

Written by Rabbit 16. jan 2018 16:12

Kan nogen genkende nedenstående?
Jeg har nogle tanker, som jeg kan mærke er begyndt at påvirke mig. Jeg troede de ville gå væk af sig selv, men de er ikke gået væk og det er ikke rigtig til at holde ud længere.
Jeg har haft det sådan her i lang tid. Jeg har det sådan, at jeg det meste af tiden bare overlever. Jeg holder bare ud, jeg elsker ikke at være i live, det er noget der skal overstås. Det er blevet en grundlæggende følelse, måske lidt en følelse af at være ligeglad.
Jeg kan sagtens have gode perioder, hvor jeg flere dag eller uger i træk er glad, jeg kan også godt glæde mig til ting og jeg dyrker dagligt mine fritidsinteresser, men det ændrer ikke på følelsen af, at jeg bare overlever. Tanken om at der kommer dårlige perioder bliver ved med at forfølge mig. Som om jeg altid er på vagt så ked af detheden ikke får lov at overraske mig. Helt grundlæggende kan jeg ikke lide at være her, og jeg glæder mig til at komme væk her fra.
Det er som om at jeg er i ligegladheden for at skåne mig selv så ked af detheden ikke er så hård. Altså, der er længere ned fra glad til ked end fra ligeglad til ked, hvis man forestiller sig sådan en kurve.
Jeg er lidt i zombietilstand som da jeg var på antidepressiv medicin, men jeg er ikke på medicin længere, så jeg forstår det ikke helt. Måske er det noget min krop bare gør, måske en slags overlevelsesstrategi?
Til sidst vil jeg lige nævne, at jeg har haft en depression før og har siden da svinget meget i humøret. Jeg er ikke på medicin mere, men har af og til en samtale med min mentor, hvor jeg dog ikke har nævnt dette endnu Jeg har en autismediagnose og bliver nemt påvirket af stress, og nemt overstimuleret og træt. Det skal også lige siges, at jeg ikke har selvmordstanker selvom jeg skriver, at jeg ikke elsker at leve og glæder mig til at komme væk. Jeg ville ikke have noget i mod at dø, men jeg vil ikke selv gøre noget ved mig selv.
Jeg skriver dette indlæg, da jeg vil høre om nogen måske har oplevet noget lignende. Hvad har I gjort? Kan jeg komme til at elske at leve?