Afvænning fra Effexor ( Velnaflaxin)
Written by
ridley
8. sep 2018 18:50
Det startede med, at jeg fik Velnaflaxin fordi jeg var deprimeret. Ikke angst - "kun" deprimeret. Jeg fik medicinen gennem 7 år og besluttede at forsøge at stoppe med den. Min læge og jeg blev enige om, først at sætte dosis ned til det halve. Det gik fint. Der efter yderligere til det halve ( 37,5), det gik også ok. Jeg havde ofte en sær "svirrende" fornemmelse i hovedet - det er svært at forklare, men ubehagelig i hvert fald! Og den får jeg stadigvæk tilbagevendende. Efter 3 mdr. på 37,5 mg stoppede jeg helt med medicinen. Efter 3 dage uden medicin vågnede jeg en morgen meget tidligt grebet af en uforklarlig angst, som jeg aldrig i mit liv har oplevet før. Alt i min lejlighed virkede forkert, udsigten til gaden virkede forkert, alt! Jeg følte en utrolig klaustrofobi og tænkte: Hvis dette ikke stopper, så hopper jeg ud over altankanten, mit liv som almindeligt menneske er slut, det her kan jeg slet ikke leve med! Jeg ringede til lægen så snart hun åbnede, og fik hende til at udskrive en ny portion Velnaflaxin, skyndte mig at hente den på apoteket og gik nærmest i panik ind på Føtex´s toilet og tog en pille.
Jeg snakkede selvfølgelig med lægen om det, men det er som om hun ikke helt forstår, hvad jeg siger. Hun mener, at den oplevelse, jeg havde den morgen, er en stærkere udgave af mine tidligere symptomer, men som jeg siger til hende, så har jeg aldrig haft et angstanfald i mit liv før den dag! Det eneste positive man måske kan sige om det er, at jeg har fået den dybeste respekt for mennesker med angstanfald. Respekten havde jeg selvfølgelig også før, men du kan nu en gang ikke sætte dig 100% ind i noget, du ikke selv har prøvet, men det kan jeg nu!
Nu er det sådan, at jeg simpelthen ikke magter forsøget igen - altså at stoppe medicinen, selvom jeg gerne vil af med den.Desuden er det sådan, at jeg er begyndt at få knugende tanker lige når jeg vågner - ikke så slemme som den første gang som jeg nævnte men alligevel tanker, som får mig til at springe ud af sengen og forsøge at aflede.
Jeg tænker, at Velnaflaxin måske er godt for "noget" men det er også et uhyggeligt stof, for hvad er det, det gør med vores hjerne?? Ikke ubetinget gode ting, er min erfaring.
Vil gerne høre andres mening og modtager gerne gode råd!
Kære ??
Written by
jannickh
3. okt 2018 20:26
Nu har jeg desværre også været ramt af Angst, den måde vi hver især føler angst på, TROR jeg er unik, fra person til person, jeg vil ikke ture give dig nogle "gode råd" selvom jeg selv har været ramt, det der virker på mig eller på andre og dig, kan være så forskellig fra person til person, og når jeg skriver "gode råd" så er det fordi, at jeg ikke på nogen måde vil rådgive dig på en måske forkert måde, jeg ved hvordan det var føles messing hos mig selv, og som du selv skriver så er det kun dem der har mærket det på ens egen krop der forstår hvordan det føles, og man så har den dybeste forståelse for andre der har oplevet det. men dog har psykiatere jo en eller anden grundviden, da de jo har hørt mange gange om andre der har eller lider af Angst,
Og ja det er meget meget modbydelig følelse, at have Angst og jeg forstår dig 100% - det skal du vide, der er desværre mange alt for mange, der jo ikke kan eller vil sætte sig ind i hvad det er for noget, alle har jo prøvet at have en lille trist dag når man sætter det op mod det at have Angst, så er Angst altså slet ikke nogen lille ting, i forbindelse med min egen Angst, så var min familie dengang ikke i tvivl om at jeg havde det rigtigt dårligt,
Jeg selv er kommet over Angsten for flere år siden, så det kan lade sig gøre, det kan værer svært eller følelsetmessigt umuligt når man er i det, og ens tanker er fastfrosset til kun at kunne tage sig af den voldsomme angst mens den er der
I forbindelse med et godt råd som du efterspørger, så tør jeg altså ikke komme med noget bud, det kan være en bjørnetjeneste,
Men jeg ønsker for dig at du ligesom mig, kommer over det,
Hvis du vil have yderligere kommentarer så er velkommen
KH
Jannick