Debatindlæg
Får det dårligt
Written by
SBH
5. feb 2020 22:43
Hej.
Jeg har fået Brintelix i 2 måneder, 10mg.
Jeg har det rigtig dårlig og jeg mistænker at det er medicinen jeg får det dårligt af. Har du oplevet det? Det er ikke en af bivirkningerne som er beskrevet i indlægssedlen. Jeg har det bare rigtig dårligt. Jeg har selvfølgelig snakket med min kontaktperson, specialsygeplejerske, og hun vil spørge overlægen om jeg skal sættes op i medicin. Det gør mig ret utryg.
Mine erfaringer
Written by
Skovtrolden
8. feb 2020 14:14
Min erfaring er at man skal lytte til og stole på sig selv - også i det psykiatriske behandlingssystem, selvom netop dét kan være rigtig svært fordi man kommer for at få hjælp og har brug for at andre kan hjælpe med de ting man ikke selv formår at løse.
Jeg fik det også rigtig dårligt af det meste af det medicin de afprøvede på mig, men de kalder det alt muligt andet, fx at det er ens oprindelige sygdom man mærker, eller begrunder det med andre ting, og hvis det slet ikke virker, så er der nogle andre piller man kan prøve, og hvis de heller ikke virker og man bakker ud fordi man kun oplever at få det værre og værre, så er det ”ens sygdom der modsætter sig behandlingen”.
Men det korte af det lange er, at hvis du føler medicinen påvirker dig negativt, så stol på at det er sandt, at blive sat op i dosis vil de sikkert gerne, det kan også være medicinen hermed kan overdøve nogle flere sanser sådan at man til sidst helt glemmer hvordan man havde det før, og bare tror man er mere syg end man egentlig er.
Jeg ved godt jeg lyder negativ, men har virkelig dårlige erfaringer med medicin, der er nogle der får det bedre, men der er altså også nogle der kun har glæde af bivirkningerne – som kan være ret tunge at danse med.
Vil du gerne give medicinen en chance mere, så synes jeg da personligt at du skal blive på den dosis du får nu – eller evt. mindre dosis hvis muligt, - i et stykke tid og se om bivirkningerne bliver mindre med tiden.
Jeg er selvfølgelig ikke psykiater, og kan dermed ikke tillade mig sådan rigtigt at give råd mht. medicinering, men at sætte dosis op af noget man får det dårligt af, ville også gøre mig utryg.