Debatindlæg

Jeg har lige været til jul hos svigerfamilien, og min svigermor har det med at levere en jul til den helt store guldmedalje. Sagen er nu den, at hun igennem nogle år, har kæmpet mere og mere med leddegigt, og derfor forventes det at fra næste år, er det henholdsvis min mand og hans søster der skiftevis skal stå for julen. Jeg lider af kronisk depression, og har i flere år ikke engang magtet en almindelig hverdag, så derfor frygter jeg virkelig hvordan det skal kunne lade sig gøre for mig, at leve op til. Min mand er sådan en, der godt nok kan hjælpe til, men han skal sættes i gang med konkrete opgaver, såsom at jeg siger at han skal skrælle kartoflerne, eller hvad det nu kan være. Derfor føler jeg at al form for arrangering ligger sin tunge vægt på mig, og ingen andre. Jeg ved på forhånd at det vil jeg ikke kunne klare, men hvad jeg så kan gøre i stedet har jeg ingen ide om. Vi har ikke råd til at få alt leveret udefra, og selv det vil være hårdt, da jeg alligevel vil skulle planlægge hvordan aftenen skal forløbe, og jeg vil skulle pynte op osv. Oveni købet fylder min mand 50 år til februar, og selvom coronaen udsætter en eventuel fest, så fik jeg pænt at vide ved julebordet at de da selvfølgelig forventede en ordentlig fest evt til sommer. Jeg har sagt til min mand at jeg er ked af det, men jeg kan ikke arrangere det, men jeg ved også, at han ikke kan "finde ud af det". Jeg er virkelig helt ude af den, og tænker bare at jeg aldrig nogensinde skulle have været i et parforhold, for jeg kan ikke andet end at skuffe alle. Jeg er udelukkende en belastning, og det vil aldrig blive anderledes, da al form for behandling er forsøgt.