Debatindlæg

Jeg føler et overtryk i min krop. Min krop kan ikke udvides mere. Jeg vil livet, men tør ikke forestille mig fremtiden.
Jeg er overvældet nu.
Jeg forholder mig til intet. Jeg forholder mig ikke til min omverden. Jeg møder ikke verden, men føler mig adskilt fra den.
Jeg ville ønske at jeg kunne fungerer som en støvsuger. Altid have et undertryk i mig, så jeg kan suge verdens indtryk til mig og føle samhørighed med den.
Bevidstheden om hovedpinen rundt om hjørnet har medført at jeg ikke forholder mig til særlig meget. Jeg har fx svært ved at skrive fyldestgørende danskstile.

Jeg er et stort uforløst potentiale, og hvem kan bruge det til noget. Jeg arbejder ikke hårdt og er ikke vedholdende. Hvis jeg ikke kan sætte ind og realisere del- og større mål i livet, hvad er da meningen med min tilværelse og meningen med mig?

Lyshullerne i min krop er lappet. Jeg vil sove ind.