Debatindlæg

Debatforum:  Mine tanker

Somerferietanker

Written by kirsebær 31. jul 2023 12:13

Min sommerferie er slut.
Jeg har det altid ligesom til nytår. Jeg vender ting, overvejer, laver fortsæt.

Denne sommerferie har jeg snakket med nogle gamle venner og noget familie. Nogle af vennerne har jeg ikke set i flere år. De har haft deres udfordringer. Det var dejligt at mødes. Jeg er meget glad for mine venner. Taknemmelig.

Jeg har også talt med nogle unge mennesker. De har sørme også deres at forholde sig til. Folk, der spørger til deres uddannelse. Hvad så nu? Hvad vil du bagefter? Jeg er glad for at jeg er ovre de spørgsmål, som få med sikkerhed jo kan svare på.

Mit fortsæt har noget med mad og madpakker at gøre. Det har det også været før. Jeg vil prøve at have bøtter med forskelligt stående i køleskabet. Madrester som ekstra kartofler og andre grøntsager frikadeller. Kylling, også koge bønner og kikærter og den slags og så noget salat. Så kan jeg og min datter altid lave noget til madpakken. Jeg ved at det kræver tid og at man prøver igen selvom man kan komme fra det.

Før sømmerferien lykkedes det mig at øve min stemme dagligt og jævnligt træne (fordi jeg har ondt i min hofte og ledbøjer). De gode og sunde vaner skal jeg ind i igen.

Jeg må også fortsætte med at arbejde konstruktivt med at se "med venlige øjne på mig selv" (Titlel på en god bog). Forresten er det sjovt for jeg har omtalt bogen og emnet for nogle på min ferie og det har betydet noget også for dem. Forfatteren fik jeg anbefalet af en herindefra. Det er som gode ringe i vandet.