Læs dagbog

Har bare haft verdens dejligste weekend sammen med mine forældre. Helt afslappet og masser af hygge ture. Jeg trænger til det break nogle gange og jeg må indrømme - damn hvor må jeg bare have verdens bedste forældre!

På vej hjem ville jeg dog ind og stå ansigt til ansigt med det sted hvor jeg blev overfaldet for knap et år siden. Jeg troede faktisk ikke jeg ville blive så overvældet som jeg blev. Jeg troede jeg var mere klar over hvad der var sket og jeg er kommet videre. Men et så personligt indgreb har sat nogle spor. Fremover vil jeg fortsat prøve at holde ind der og forhåbentlig - måske- med tiden komme mig mere over det der skete den dag.

Kan mærke jeg virkelig har brug for positiv energi igen. Kæresten er en mystisk karakter til tider. Han ved hvad jeg IKKE bryder mig om og glemmer det alligevel. Jeg ville ønske til tider han ikke var så skide perfid med sin overflade og prøve at fokusere på SIT og VORES liv. Det liv han ikke finder i sit rengørings vanvid eller snobbede liv han fører. Hvad med de sande værdier som nogle har med sig i livet.. hvad med at anerkende livet som det - og folk - især MIG som jeg er.

Han har godt nok prøvet at godtgøre hans sidste opførsel i telefonen. Det trækker SÅDAN på min energi - den jeg selv skal bruge for at komme mig.

Nu er jeg gået ned i tid igen på jobbet. 20 timer blev åbenbart for hårdt for mig. Så nu er jeg nede på 10 igen.

Heldigvis fandt jeg mine gamle kalendere nede hos mine forældre. Tilsyneladende har jeg været pænt konstrueret og heldigvis skrevet ned i mine kalendere. Inkl. datoen for uheldet og mine 2 indlæggelser.

Imorgen må jeg se om jeg husker at ringe til lægen mht neurologen så jeg ved hvad retning jeg snart går i. Er det blot et tilbagefald eller er det kronisk med min hukommelse og at jeg lever i 2 forskellige tidslinjer!?

Konsulenten gav mig endnu en aha oplevelse mht mine tidslinjer.. og kunne tydeligt se hvor overrasket og chokeret jeg var over at finde endnu en upser med min hukommelse. Han var sød og støttende i det. Imorgen er det nogle timer på job.. så tirsdag med - så har jeg igen fri i 5 dage... tænk sig.. 10 timers job.. og resten fri pga hovedet. Nu kan jeg heldigvis nå at komme mig lidt igen så jeg igen kan komme op på lidt flere timer.

Jeg hedder Anna - og jeg har sgu haft et uheld!