Læs dagbog

øv - stadig celle forandringer

En side i dagbogen "Stilhed og storm"
Skrevet af Anna_G 31. oktober 2012 10:17

August 2011.. der fik jeg den første besked med at jeg havde celle forandringer.. ny test skulle tages og siden da føler jeg mig som fast inventar hos min gynækolog. September 2012.. fik jeg så min (måske kun første) kegle operation.. prøverne herefter viste jeg stadig havde celle forandringer og jeg skal have taget en ny test til januar. Jeg frygter sådan at den test viser moderat-svær celle forandring igen.. og ja at det ikke stopper her.

Jeg orker faktisk ikke flere operationer end de 2 jeg har været igennem. Den første gang i kinden efter en myg ødelagde kirtlen og herefter keglesnittet.. hvis jeg skal have endnu en - jamen så er det jo bare sådan. Men ØV når man regner med at det er overstået.

Er igang med at læse en super spændende bog for tiden.. eller rettere sagt et par stykker. Den ene hedder "Personlig Branding" - jeg læser den fordi jeg er kommet så langt efter min ulykke og føler jeg har det bedre og vil gøre mere ud af mig selv. Efter indtil videre 2½ års kamp.
Den er SUPER spændende og jeg læser om flere situationer som jeg - som leder - har stået i..

Den anden bog - er mere for at få genopfrisket mit moms.. spændende og god læsning for mig. Det er super godt at gå opfrisket noget af det.. især når jeg rent faktisk savner det. Men helt ærlig - hvem gider hyre en der har lidt de sidste 2½ år under en ulykke.. og som måske stadig har lang vej igen...
Pt er jeg i stand til at arbejde 16 timer om ugen.. en timetal jeg faktisk kunne køre mere op.. hvis jeg havde så meget at kunne foretage mig på kontoret.

En lille trøst er at jeg prøver at indføre tidsreg. i afdelingen.. noget jeg engang skrev fagprøve om i forbindelse med resultat og økonomi styring. Hvordan tid er penge og penge er tid. Nu arbejder jeg så "blot" med den lille del i min store helhed.

Jeg savner kæresten over alt på jorden og har gjort det i et par mdr nu. Damn et langdistance forhold er svært lige pt. Når jeg ikke gør andet end at savne ham.. jeg savner at komme lidt hjem til Schweiz igen.. mit andet hjem.. eller er det mit 3. Er ikke helt sikker.. jeg har vist 3 hjem efterhånden. Min egen lille super hyggelige hule, hos mine forældre - der er verdens bedste og dejligste der findes og så mit hjem i Schweiz. Hvor jeg desværre ikke har været LÆNGE. Jeg savner mit hjem dernede. Duften, tilstedeværelsen, kæresten.. naturen.. og bare atmosfæren af dette skønne sted.

På fredag skal jeg til psykolog igen. Noget jeg glæder mig til. De sidste 2½ år har handlet om at lukke følelser og drømme ned - det er der jo ikke plads til i systemet. Nu skal hun så prøve at lære mig at lukke op igen.Følelser er pt kun forbeholdt venner, familie og kæreste. Erhvervsmæssigt viser jeg ingen følelser. Åbenbart blot kompetencer hvis man spørger mine kolleger. Pyt med det siger jeg.. når jeg er i mit ES er jeg i naturen hvor alle sanser får frit spil.. et NYDELSESMOMENT der mildest talt sparker RØV..

Mine forældre var på besøg i weekenden.. og vi var ude at gå tur på slottet. NEJ hvor var det helt fantastisk. Skovbunden der er dækket af et utroligt tykt lag gyldne blade.. lyden af at gå i det.. følelsen og synet når man sparker en hel stak op i solen som skinner.. med en blå himmel.. og ja - i super godt samvær med mine overskønne forældre. En tur hvor alle sanser kom i spil. Så kære dig.. hvis du læser dette og føler dig deprimeret.. gå en tur - kom ud i skoven og NYD alle dine sanser. Se de smukke natur.. duft til den, føl den!

På mandag skal jeg til reumatolog.. og se om jeg har MB.. jeg håber faktisk næsten at det er det jeg har. Så kan eg begynde at gå i behandling. I stedet for at høre - jamen vi ved ikke hvad det er, men du må lære at leve med det. Tænk sig hvis smerterne "blot" er relateret til MB.. og jeg kan starte en behandling og lære at leve med det. Nej hvor vil det være fantastisk og en kæmpe lettelse for mig.

Og endnu bedre - på fredag får min hest endelig smed igen! jeg har været ked af den sidste smed ikke gjorde et bedre arbejde. Jeg har haft denne hest i mange år og ved hvordan han skal beskæres og resultatet når han ikke bliver beskåret sådan. Så prøvede jeg at få min tidligere smed igen.. men uden held - han svarer ikke på mine beskeder. MØG... så nu prøver jeg en helt 3.person.. en jeg aldrig har prøvet før.. men som jeg ser frem til at møde!

Jeg kan mærke der sker så meget inde i mig.. og alt sammen til et resultat i den anden ende.. hvem er jeg, hvor er jeg.. og hvordan skal mit liv forme sig.. meget sker lige nu.. rent mentalt.. jeg skal nok klare det! jeg skal nok komme videre! jeg skal lære... at leve videre efter mit uheld..