Læs dagbog

Værestedets støtte, og "alfa-hanner"

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 2. september 2016 14:57

I går fik jeg talt med en medarbejder fra værestedet...
Hun er tidligere plejer i psykiatrien, terapeut, og så har hun skrevet et speciale i ECT..

Hun havde talt med min kontaktperson, som havde fortalt hende at jeg var meget interesseret i behandlingen.

Hun fortalte mig at hun syntes at det ville være rigtig godt for mig.
Når jeg ikke kom længere med medicin, så kunne det være en rigtig god behandling.
Hun fortalte mig lidt, som jeg egentlig godt vidste i forvejen...

Det, at blive mødt positivt omkring det, af en behandler med indsigt i netop ECT, var bare så dejligt.
Det fik mig til at tro på at det kan lykkes..

Og hvem ved?
Mislykkes det i første omgang, så kan jeg måske få værestedet til at lave en udtalelse af en slags, som kan skubbe lidt på..
Jeg føler at jeg har fået et par allierede, og er tættere på...

Hvis det mislykkes ved jeg ikke hvad jeg skal gøre..
Så kan det hele vist være ret lige meget..
Men lige nu kan jeg se lidt lys..

----------------------

Jeg var til fyraftensmøde for mænd i går.

Det går ud på at lave nogle mandegrupper, hvor der kun kommer mænd.

Aktiviteterne er mange der hvor grupperne allerede fungerer (blandt andet på Stevns)..

Indholdet er modeljernbaner, sport, ture, museumsbesøg osv.
Og formålet er naturligvis at skabe netværk og bryde med ensomheden på mænds egne betingelser.

Selv om mødet (præsentationen af) altså omhandlede kvindefri aktiviteter, så var der en del kvinder til stede..
Et forhold jeg synes er ret kikset..

Projektlederen er skam også en kvinde..
Tjaeh...

Mine værste fordomme blev gjort til virkelighed.
De mænd som kom fra Stevns og fortalte om deres gruppe, havde den der mandehørms-agtige måde at tale og præsentere sig på.

Det drejer sig om ældre mænd, og at se en ældre herre eller to, stå og føre sig frem som rigtige mænd, virkede i den grad frastødende på mig.
Det var kampen om at være alfahan som var i fuld gang..
Noget i retning af den måde flyttemand Olsen fra Huset På Christians Havn, er på i serien...
En slags pusten sig op.

Jeg ved at jeg under alle omstændigheder ikke ville kunne begå mig i det regi.
Den sociale udfordring ville være for stor.
Og jeg acceptere ikke den normale hakkeorden i "flokken", hvorfor jeg altid ender med både venner og fjender.
Og ofte fjender med stort F.

Det var interessant at se og høre om projektet.
Den slags har altid faglig interesse hos mig.
At jeg så ikke selv kan bruge det til noget, er en anden snak.

Værestedet er noget som møder mig med de betingelser jeg har brug for, så jeg håber ikke at dette projekt vil gå ud over timetallet på værestedet.

Kim Vilfort (Gammel fodboldspiller) holdt i øvrigt foredrag om sin karriere.
Sjældent har jeg kedet mig så meget..
Han stod og talte i en time om hvordan han kom fra A til B, og hvor mange mål han scorede..
Gaaab..

Det foredrag udstillede på glimrende vis de vanskeligheder jeg ville få i den såkaldte mandegruppe...
De fleste var voldsomt interesseret, og stillede mange spørgsmål..
De var på, jeg var totalt off..

--------------------------

Jeg fik lige sovet fra min aftale med min træner i motionscenteret i dag..
Jeg var helt bevidstløs, og sikkert grundet det fyraftensmøde i går.

Den slags sociale arrangementer tærer oftest voldsomt på mine kræfter..

Jah, ikke mere for i dag.
Take care out there...

-------------------------------------

Nå jo, rotterne har igen været på togt i min seng.
Denne gang var der kun én...

Jeg kan jo så håbe på at den er suicidal, hehe...
Er sgu ved at være rigtig træt af dem..

Kommentarer fra andre brugere

Hej - mht ECT så synes jeg det er vigtigt at du er klar over bivirkningerne. Det er ikke sikkert du får dem så slemt men risikoen er der. Jeg har fået mange ect'er og min hukommelse bagud er stort set slettet, plus jeg har en masse kognitive problemer. De danske sundhedsmyndigheder anerkender ikke disse bivirkninger og ofte er det depressionen der får skylden. Jeg tror det er en blanding. Nogle får ingen (vedvarende) bivirkninger, andre får hjerneskader efter få behandlinger. Jeg er ikke imod ect jeg mener bare bivirkningerne skal anerkendes og der skal oplyses om dem. Da de kan være svære skal det reserveres til de voldsomt selvmordstruede. Ect reddede i sin tid mit liv men med voldsomme bivirkninger til følge. Har du hørt om pemf/tms? Samme virkning men med magneter istedet og uden bivirkninger. Er netop sat i gang som behandlingstilbud i flere byer. Det virker godt. Ellers er der medicinen Marplan, men muligvis gives det ikke til bipolare.
Vh. Gammeldep

Skrevet af Gammeldep, 3. september 2016 13:54

Jeg går på ingen måde ind i dette med skyklapper på..
Men jeg kommer ikke længere med medicin.
Og min medicin skal begrænses til produkter som omsættes i leveren, da mine nyrer har taget skade.
Det udelukker for eksempel Litium, som ofte er en rigtig god behandling til bipolare.

Jeg ser ECT som en mulighed, og en god én af slagsen.
For mig er det nok nærmest alt eller intet.
Hjerneskade eller ej.

Tak fordi du giver dig tid til at give mig information.
Jeg sætter stor pris på det.
For selvfølgelig skal dette tænkes grundigt igennem.

Mvh.

Skrevet af Bipolarix, 3. september 2016 15:54

knus J ønsker dig det bdste :)

Skrevet af juce, 3. september 2016 18:20

Hej Bipolarix

Jeg tror desværre ikke, at nogen læger vil kigge på en anbefaling fra et værested, så det er nok dine og din kontaktpersons ord der skal veje så tungt, at de vælger at give dig det.

Jeg er lidt "bange for" at du har låst dig selv fuldstændig fast på, at det er eneste udvej. Det gør det ikke nemmere, at du ikke rigtig tåler noget medicin, men for hulen hvor er der mange bivirkninger ved ECT som ikke anerkendes, som gammeldep også skriver, og som jeg også har skrevet til dig tidligere.

Uanset hvad, så håber jeg, at du får den behandling, der er den rette for dig! For du fortjener det bedste!

Knus og tanker

Skrevet af sofieeifos, 3. september 2016 18:45

Ønsker dig det bedste

Skrevet af Gammeldep, 3. september 2016 20:22

Hej Sofie.

Jeg har ganske rigtigt låst mig selv fast på den behandling..

Jeg ved ikke hvor meget værestedet kan gøre, men de har haft et tæt samarbejde, som dog ophørte for ikke så længe siden.

De har åbnet døre for andre, så måske de også kan give mig et lille skub?

Jeg er klar over bivirkningernes karakter og omfang.
Og jeg accepterer dem fuldstændigt.

At fortsætte sådan her er ikke noget liv.
Jeg tager den rigtige maske på i de rigtige situationer.
Men det bliver aldrig rigtig vedkommende..
Jobcenteret skaber muligheder, og jeg dumper fælt.
Hvad jeg skal lave ved jeg ikke...
Jeg er for træt, for stresset og uden nogen rigtig glæde..

Det lyder måske ikke så slemt, og det kunne da også være værre.
Men det er et evigt slid, og tingene flyder omkring mig..
Jeg magter det ikke mere.

Nu må jeg se..
Jeg har underligt nok fået to tider..
Tirsdag og torsdag..
Den ene gang med sygeplejerske, den anden med min psykiater.

Det undrer mig dybt at jeg har de to tider..
Kan ikke lade være med at tænke om det har med scanningen at gøre, eller om jeg skal afsluttes eller noget.

Tiden kan kun gå for langsomt, så jeg kan blive klar på hvad der sker, og også hvad som skal ske i fremtiden.

Lige nå kan jeg ikke se nogen mening i at fortsætte, hvis der ikke sker noget radikalt...
Jeg håber at der dukker nogle muligheder op, men er ikke så fortrøstningsfuld.
Jeg er allerede for syg til et rigtigt fuldtidsarbejde, og hvor meget jeg kan klare er uvist.
Der snakkes om massiv støtte, og bare de aftaler jeg har med sundhedsvæsenet er næsten uoverkommelige.

Så ja, jeg er låst fuldstændig fast på ECT, bivirkninger eller ej.
Og jeg beder for det.

Take care, Sofie, og tak for dit indlæg :)

Skrevet af Bipolarix, 3. september 2016 23:29

Tak for ønsker, Gammeldep.
Og lige over.

Pas godt på dig..

Skrevet af Bipolarix, 7. september 2016 17:19

Udskriv

Tip en ven