Læs dagbog

Lige allerførst et musikstykke som jeg synes er helt fantastisk..
En herre på omkring 60, som i den grad er kunstner med noget at byde på...
Se gerne videoen til nummeret..

Manden er forrygende på guitar og har spillet med blandt andre Elvis og Frank Sinatra.
Ikke for hvem som helst...

Klip og paste dette:

https://youtu.be/5AjVTwzL3sg

Tragisk nok har dette musik-geni pådraget sig diagnosen Alzheimer..
Han er, hvis ikke allerede død, ude af stand til at kommunikere med sin omverden.
Men musikken har vi stadig.

Enjoy...

-----------------------

Min hjemme-hosser har ferie.
Det giver nogle udfordringer i forhold til den pension jeg lige er blevet tilkendt.
Der er enorme mængder oplysninger som skal findes, skrives og læses....
Jeg glæder mig til det er overstået.

-----------------------------------------

Roen som skulle indfinde sig efter min pension glimrer ved sit fravær.
I stedet er jeg grebet i en følelse af ydmygelse, og er stærkt ramt af en udueligheds-følelse...

At læse at jeg er ude af stand til at forsørge mig selv, slår ufattelig hårdt..
Ikke mindst fordi jeg selv har siddet på¨den anden side af skrivebordet...
Jeg ved hvad kommunen gør og tænker fordi jeg har støttet en hel del borgere med at få styr på deres liv.
Og jeg var god til mit daværende arbejde.

------------------------------------------

Jeg har været lidt nede i et stykke tid nu..Det er ærgerligt jeg ikke tåler den medicin som virker bedst på mig og min diagnose..
Og jeg kan ikke længere medicineres yderligere.
Den medicinske mulighed er udtømt.

---------------------------------

Kæresten eller hvad det nu hedder, er blevet smertedækket betydeligt bedre end tidligere.
Det giver lidt luft og et langt bedre liv.

Hun er stadig utrolig glad for vores samvær.
Også selv om tiden er knap.

Vi taler om hendes sygdom, og hun har det svært med den.
Døden banker på, og inden for et år, så er hun nødt til at lukke op for den.

Jeg hader tanken om at hun ikke skal være her mere.
Hun giver mig rigtig meget, og jeg hende.
Det vil blive et enormt tomrum hun efterlader, og jeg vil savne hende resten af mit liv...
Hun er klog, intelligent, og et rigtig spændende menneske.
Umuligt ikke at elske hende.
Hun er helt unik...

Jeg prøver at gemme hendes død, sådan at den ikke skal få mig ned med nakken før hun rejser herfra.
Vi har gode samtaler, og det er det som er centrum nu.


Jeg prøver at give hende håbet om opstandelse og Paradis på jorden..
Jeg tror selv på det, ja, nærmest ved at det er sådan...

Sjovt i øvrigt at vi respekterer muslimernes tro...
Men er du kristen, så er du naiv...

Ikke svært at forstå at integration er en meget, meget svær disciplin.
Men nok om det.

-------------------------------

Det er længe siden jeg har været på værestedet..
Nogle få gange de sidste måneder, hvor jeg hurtig er gået hjem...

Det forekommer mig overfladisk og lidt ligegyldigt.
Men jeg er også efterhånden også blevet forvænt med dybe samtaler og gensidig snak og interesse..
Sjældent at have samtaler med så få grænser som vi har, kæresten og jeg...

-------------------------------------

Det må være det hele for denne gang..
Kh, Bip.