Læs dagbog

ked vred

En side i dagbogen "svært"
Skrevet af Eleven2015 14. september 2014 11:06

Oplever til morgen nok noget af det væreste en mor kan opleve.. Jeg kan ikke finde min datter. Min mand er nede og lave hegn hos en veninde. Jeg har hørt han er kørt og vågnede også da lærke sad hos mig. men husker ikke hun skulle havde sagt farvel. jeghar ligget vågen lidt tid og syntes der er underligt stille, mere end der plejer. jeg kalder men intet svar. farer hele huset rundt. ringer til manden intet svar ringer til veninden intet svar. Han ringer tilbage og jeg siger han godt kunne ha skrevet en seddel. han troede hun havde sagt farvel for det havde hun sagt i bilen. han tænkte jeg trængte til en pause. jeg blev så ked og begyndte at græde jeg lagde på. veninden ringede tilbage jeg afviste opkaldet. for fanden hvor blev jeg ked af det.. men det var faktisk godt at græde. har det lidt bedre nu. har haft det dårligt rigtig længe nu. og syntes bare ikke der er noget der hjælper. jeg skal til psykiater på torsdag, det er jeg noget spændt på.. jeg kan ingenting, kan ikke tage mig sammen. jeg er så træt.. jeg var på vægten i går, har noget min kampvægt.. fy for helved.. har ikke lyst til at spise. det er ulækkeret ad for helved. hvorfor skal det være sådan... orker det ikke.. kan ikke....

Kommentarer fra andre brugere

Hej Eleven

Det må have været ubehageligt ikke at vide, hvor din datter var. Ja, din mand kunne måske lige have stukket hovedet ind og sagt det.

Håber du får en nogenlunde dag på trods af angsten og ked af det heden. Jeg håber, psykiateren kan hjælpe!

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 14. september 2014 12:22

det var det også. i hvertfald været sikker på jeg hørte det.
.. det tog meget på mig... fik ordnet lidt praktisk og har så sovet nogle timer.. nu de hjemme og han er skide sur, over jeg ikke har svaret på sms og taget tlf. den har været på lydløs hele dagen. nu er han gået i seng. håber jeg også han kan.. gider ikke det her mere.

Skrevet af Eleven2015, 14. september 2014 16:47