Læs dagbog

Opdatering og undskyldning

En side i dagbogen "Kampen om at få lyst til at leve"
Skrevet af FighterM 3. august 2017 13:33

Jeg vil starte med at sige undskyld til jer alle! Undskyld at jeg glemmer at svare tilbage på jeres hilsner, undskyld jeg ikke er der mere for jer andre. Og undskyld at jeg ikke får opdateret herinde til de der kunne være interesseret i det.

Der er sket ufattelig meget siden sidst. Småferier ved både min far og mine bedsteforældre, migræneanfald, start i en aktivitetsgruppe, start på mentorforløb, ny diagnose, ny behandlingsplan samt nyheden om at jeg har fået en standbyplads på studie.

Jeg ved ikke hvad jeg gør hvis jeg får tilbudt en plads her til september... Er jeg mon i stand til at studere allerede, eller vil det bare blive endnu et nederlag for mig? Er der nogen af jer der har erfaring med at have en depression mens man studerer?

Kommentarer fra andre brugere

Hej FighterM

Først og fremmest skal du skrive dagbog for din egen skyld, så ingen grund til undskyldninger. :)

Ja, det lyder da som om, der sker meget for dig for tiden. Om du er klar til at starte studie, ja det kan være svært at mærke rigtigt. Jeg havde det ikke godt, mens jeg studerede. Jeg var nok ikke egentlig depressiv der, men jeg havde det skidt. Jeg klarede det alligevel, men det er klart, at det kræver en masse kræfter.

Ja, du må gøre op med dig selv, om du er parat til at "give op", hvis det ikke går med at læse. Om du vil føle det som et nederlag eller "bare" tage det som en erfaring. Jeg synes ikke, det behøver at være et nederlag, bare fordi man erkender, at man ikke kan det, man gerne vil. Så kan det jo være, at du kan det på et senere tidspunkt.

Held og lykke med det hele, lige meget hvad du beslutter!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 3. august 2017 19:58