Læs dagbog

En sort ravn

En side i dagbogen "Days"
Skrevet af JonasHansen 6. maj 2016 11:57

Jeg fryser, føler mig svimmel, hjertebanken og i går græd jeg for første gang siden i søndags. Jeg ved ikke hvorfor jeg skal gå og være så ked af det, jeg har jo et godt liv - jeg elsker min familie, jeg elsker min kæreste, jeg har et godt job - solen skinner endda. Og alligevel hænger tankerne over mit hoved som en sort ravn, en ravn som lander ind i mellem på mig.

Jeg kommer ikke i selvhjælpsgruppen de 2 næste gange, grundet 2 rejser- og det piner mig, så kan jeg ikke få læsset af. Jeg kan godt læsse af på min kæreste, men hun bliver også bare ked af det så.

Vi har lige været en tur i kolonihaven hos mine forældre- det var rart, men jeg blev f***** ked af det da vi skulle sige farvel. Måtte dulme det med en kold øl - ikke en smart løsning.

Nu læsser jeg så af herinde, og jeg ved det hjælper mig, faktisk en del.

Idag skal jeg drikke et glas vin med kollegerne, og så ellers bare hjem og nulre i lejligheden og se Hobitten 2 med kæresten - det bliver hyggeligt.

Imorgen skal vi se hendes kusine og dennes mand, men de er rigtigt søde heldigvis.

Yoga og løb søndag - det ved jeg bliver godt.

Varme tanker til jer alle som finder vej forbi denne dagbog

Kommentarer fra andre brugere

Hej Jonas

Jeg drikker altså også alkohol for at dulme.. Jeg gør det for social angst og så længe det kun er en genstand går det nok;-)

Jeg kender godt til at have det psykisk skidt selv om man har et godt liv, det er ikke retfærdig at man så ikke bare skal have lov at nyde det.

Håber du får det bedre hurtigt, sender varme tanker tilbage til dig.

Mvh Rabina

Skrevet af Rabina, 6. maj 2016 19:57