Læs dagbog

Kæmper

En side i dagbogen "tandlæge"
Skrevet af Mælken 2. juni 2019 16:46

Ja jeg kæmper .. har ingen kræfter ...sover meget og er bare træt hele tiden .
Jeg tror måske jeg har en depression eller måske bare et manglende overskud oven på operationen.
Kæmper med at koncentrere mig og bare finde overskud til de mindste ting i hverdagen.
Bare det at købe ind og lave mad kræver meget af mig .
Jeg skal også have overskud til at skifte det skide plaster hver dag ... Ja mit sår bløder stadig en lille smule ... selvom det er 2 måneder siden operationen !!!! det suger alt min energi ud af mig . Men altså jeg kan se det er blevet mindre og vi købte også noget i tyskland at smøre det med og det hjælper helt klart ... men er stadig træt af plastre og medicin for smerten og alt det fis ... øv ...

Men manden er så sød .. han har været på nettet og bestilt en masse af de her gode plastre som jeg bruger nu plus mere af cremen til såret og nogen andre ting .

Nå men altså jeg har det jo godt herhjemme er bare træt af at sidde og glo og ikke kunne noget som helst .

Men altså jeg har fået en afklaring med skolen på en måde . Jeg skal aflevere min *extra opgave* den 5 August og så et par dage efter skal jeg så lave eksamensopgaven ...
Jeg mødte så min veninde forleden dag på Nørrebro og fik en rigtig god snak med hende.
Hun skal åbenbart også skrive opgave og hun skal så aflevere den her om 14 dage .. og når hun er færdig så må jeg gerne låne hendes opgave og alle hendes noter og alt det der og det hjælper jo rigtig meget .

Ja men nu er jeg allerede træt igen .. er ikke så meget online for tiden kun på mobilen og der skriver jeg ikke fra ... Men jeg er ok er bare meget meget træt .

Sender søde JHN masser af krammer og ja jeg har også skrevet i din dagbog . Jeg har det egentlig ok er bare gået lidt ned over det dumme sår der slet ikke gider hele .
Jeg tænker tit på dig og prøver også at læse dine dagbøger når du skriver .
Ja jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige er træt ... og glæder mig bare til den dag jeg får lidt mere overskud .

Men bare du ved jeg ikke har glemt dig og jeg ved også hvor svært du har det for tiden og er ked af det hele og stresset . Men jeg hepper på dig og håber bare du klarer dig søde ven .
Knus og tanker til dig .

Kommentarer fra andre brugere

Hej Mælken

Hej søde ven! Hvor godt at høre lidt fra dig igen, både i min dagbog og her. Også selvom du ikke har det godt, så er det alligevel rart lige at se, at du stadig er her. Ja, jeg forstår godt, at det er hårdt for dig for tiden, og jeg føler med dig.

Det er da også længe, at det sår er om at hele. Men godt hvis du har fundet noget, der hjælper. Hvad siger lægen? Sidst sagde han vist ikke så meget? Ja, det tærer da på kræfterne, det er klart, det er da et irritationsmoment oveni de andre ting, du også kæmper med. Jeg håber snart, det er overstået!

Det lyder godt med skolen, hvis du altså føler, at du har kræfter til at få skrevet de to opgaver. Men det må hjælpe lidt, at du kan låne din venindes opgave og få lidt idéer. Ja, og så må du få hjælp af studievejleder, og hvad der ellers er, så du kan få det ud af verden.

Ja, det kunne da godt lyde som om, du måske har noget depression, eller at du "bare" (!) er slået lidt ud af, at det tager så lang tid med såret. Måske skulle du også snakke med lægen om, at du har det skidt? Men jeg tror, det er normalt ovenpå en operation, for du var jo meget igennem inden operationen også. Så en reaktion på hele forløbet måske?


Jeg håber også snart, at du får mere overskud, så du kan komme lidt ud i verden igen.

Ja, jeg kæmper også og synes ofte, at det "hele" er noget møg, men sådan er livet åbenbart, og jeg ved ikke, hvad jeg snart kan gøre mere andet end bare at holde ud.

Jeg hepper også på dig, min ven! Kan du have det bedre, og så får du mange tanker og et stort knus fra jhn

Skrevet af JHN1, 2. juni 2019 18:10

Kære Mælken

Jeg har fulgt dig et stykke tid og må sige, at jeg har ondt af dig.

Jeg kender selv godt til det med at have meget lidt overskud, men tilskriver det, at jeg får både antidepressiv og antipsykotisk medicin.

- Får du også medicin til psyken?

Venlig hilsen
Augustha

Skrevet af Augustha2, 3. juni 2019 12:34