Læs dagbog

Hej.

Det er ikke noget at skamme sig over, tværtimod er der nok nogle andre som måske skulle skamme sig?

Det er ikke rart at have det sådan, og det fjerner focus fra andre dejlige ting i livet.
Men det er altså ikke noget du har bedt om selv, men nok noget du er blevet påført, eller har manglet grundlæggende.

Hvis man vokser op med sådan et "hul" inden i sig, vil man gøre næsten hvad som helst for at fylde det.
Fordi smerten og savnet er så voldsomt og smertefuldt at andre som ikke har det sådan umuligt kan forstå det.

Ja, jeg har haft det sådan.
Jeg er kommet videre især de sidste ti-tolv år, og i dag kan jeg faktisk trives udmærket alene.
En stor del af løsningen var for mig at blive helt klar over mine tidlige forhold i barndom og ungdom.
Meget af det havde jeg en fuldstændig absurd opfattelse af, feks troede jeg at jeg havde haft en lykkelig og problemløs barndom, hvilket er aldeles absurd når man kender min historie.
Jeg fik fat på det gennem terapi, og har fået identificeret hvor forskellige følelser hører til, og hvor de stammer fra.
Det er nemlig sådan at noget du har lært som barn, ubevidst vil påvirke dine valg og følelser som voksen. Glæde, tårer og vrede...
Hele paletten.

Jeg syne3sw det er helt fantastisk flot at du bare er klar over at du har det sådan.
Meget, meget stor respekt for det!
At erkende hvordan tingene er, er noget af det allersværeste for os som mennesker.
Vi lyver altid fremragende for os selv.
Men du er klar over det, og siger det oven i købet lige ud.


Jeg føler med dig.
Jeg ville ønske at jeg kunne sige til dig at der var hjælp at hente hos det offentlige, og det er der måske også.

Men i mit tilfælde har det været en psykoterapeut jeg selv fandt som åbnede op for det hele, og en psykolog som jeg også selv betalte der "afsluttede" det.
Og jeg kan forsikre dig om at det har rykket!

Det er ikke kun gjort med at finde pengene og betale.
Desværre.
Du skal også være motiveret.
Og med motiveret mener jeg at du skal være fuldstændig overbevist om at du rent faktisk kan udvikle dig til at få det godt.
Jeg "så lyset" til dels gennem faglig indsigt som gjorde at jeg vidste hvordan tingene hænger sammen, udvikles, og ikke mindst kan reetableres.
Derefter var det at finde mennesker som havde den fornødne faglige ekspertise, og som havde lyst til at hjælpe mig igennem.

Men er du ikke motiveret for at5 det skal ske, og dropper du det, fordi der opstår en "død" periode hvor du ikke synes at rykke dig, og er du ikke indstillet på at det er dig selv som skal lave arbejdet, så tror jeg det bliver ekstremt svært.


Nu sammenligner jeg på ingen måde dig og mig.
Vi er forskellige mennesker, og problematikkerne er muligvis også væsentligt forskellige.
Jeg kan kun give dig mine erfaringer, og HUSK at det kun er mine erfaringer.
Det er ikke en sandhed, kun min sandhed.

Jeg håber alligevel du vil tænke over det.
Mest fordi jeg gerne under andre at opleve den lykke eller tilfredshed det er når der sker noget afgørende.
Og glem ikke at processe3n også som regel er meget smertefuld, men også forløsende.


Det offentlige kan muligvis tilbyde dig psykologhjælp i form af tolv gange psykolog, måske lidt mere...
Det rækker desværre kun til det som kaldes løsningsorienteret terapi, i form af kognitiv terapi.
Personligt har jeg prøvet det nogle gange, men har fået ret lidt ud af det.
Til gengæld ved jeg at nogle andre har stor glæde af det.
I sidste ende kommer det nok an på hvad problemet er, du skal arbejde med.


Respekt for dit indlæg, du er meget modig, og jeg synes du besidder en stor selvindsigt.

Held og lykke fremover.
Kh.

Skrevet af Anonym, 15. august 2012 13:40

Har skrevet til dig i debatten :-)

Skrevet af Mif20, 23. august 2012 05:43